BILLETSALGET TIL DEN STORE FINALE ER ÅBENT
LIVE
Grundspillet er færdigt i POWER Ligaen.

Disse hold er klar til slutspillet

Samtlige kampe er nu spillet i POWER Ligaens grundspil, og der var kamp om pladserne i slutspillet til allersidste map.

Grundspillet af Danmarks stærkeste nationale liga, POWER Ligaen, er nået til vejs ende.

MASONIC var sikrede førstepladsen, men der var stadig kamp om de sidste pladser til slutspillet og seedingen deri.

Atlantic, CEPTER BITSKINS og DREAM.gg var alle tre i spil om de sidste to pladser til slutspillet før aftenens kampe.

DREAM kunne afgøre egen skæbne ved at vinde over Atlantic, men det ville bølgen ikke være med til, da de efter at tabe de første par runder skruede tempoet gevaldigt op og vandt Vertigo 16-5.

Med sejren sikrede Atlantic 5. pladsen i grundspillet og deres egen plads i slutspillet, og det er noget, som organisationens ejer er stolt af, efter en kontroversiel debut i POWER Ligaen sidste sæson.

Det er selvfølgelig mega fedt, at vi er tilbage og kan fokusere på at spille CS. Jeg er super stolt af alle omkring holdet. Spillerne og coachen fortjener en kæmpe highfive efter den her

Vi er på en rejse, og det her er kun begyndelsen, fortæller ejeren Toni.

Det betød samtidig at DREAM's skæbne var ude af egne hænder, og spillerne måtte se nervøst med på streamen i CEPTER BITSKINS sidste kampe.

CEPTER BITSKINS havde nemlig chancen for at snuppe 6. pladsen for næsen af DREAM, men det krævede sejre over både Los Reyes og Astralis Talent.

Det var ingen nem opgave, da de to hold begge ligger komfortabelt over CEPTER i tabellen, og resultatet blev også derefter.

16-11 til Los Reyes på Vertigo og 16-7 til Astralis Talent på Nuke.

DREAM kunne derfor ånde lettet op og fejre pladsen i slutspillet.

Her er holdene i slutspillet

  • 1. Danmark MASONIC

  • 2. Danmark Tricked

  • 3. Danmark Astralis Talent

  • 4. Danmark Los Reyes

  • 5. Danmark Atlantic

  • 6. Danmark DREAM.gg

I bunden af tabellen finder man SERA, der allerede inden dagens kampe vidste, at de ville rykke direkte ned.

For spillerne i AGF Esport får de chancen for at blive i Danmarks bedste række, når de sammen med New Generation skal spille relegation.

Og det kan betyde en del for spillerne, der ikke længere kommer til at repræsentere AGF, der valgte at trække stikket i deres esportsafdeling.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.