
Ny turnering er genvej til IEM Katowice
Den finske turneringsarrangør Elisa Esport har netop offentliggjort deres egen store kulmination på året.
I samarbejde med ESL er Elisa Masters Espoo 2022 blevet til.
Det bliver Elisa's første store LAN, når de den 18. november indtager Espoo Metro Arena lidt uden for Helsinki.
12 hold skal dyste om en præmiepulje på 1.245.000 kroner og en billet til IEM Katowice 2023 Play-In.
Og netop turen til Katowice er noget nyt Elisa Esports og ESL.
ESL har tidligere uddelt pladser til regionale hold ved IEM Katowice og IEM Cologne, men det har altid været gennem ESL's egne polske og tyske nationale ligaer.
ESL og Elisa kalder begge turneringen for verdens første officielle ESL Pro Tour partner event. Det ligger derfor i udmeldingen, at der kan komme flere partner-turneringer i fremtiden.
Vores EPT Championships, IEM Katowice & IEM Cologne er designet til at have top-hold fra alle fire verdenshjørner. Med denne tilføjelse fortsætter vi med at gøre disse turneringer til verdensomspændende begivenheder indenfor CS:GO-kalenderen, udtaler Shaun Clark fra ESL.
Første inviterede hold til LAN'et er ENCE, der i øjeblikket ligger nummer to på verdensranglisten og som selv er en finsk virksomhed. Holdet er dog internationalt og ledet af danske Snappi.
Oversigt over den nye turnering
-
Dato: 16.-20. november 2022.
-
Første to dage spilles fra et studie.
-
Sidste to dage spilles i Espoo Metro Arena.
-
2 grupper á 6 seks hold møder hinanden i Round-Robin.
-
Vindere af grupperne går direkte til semifinalerne. 2. og 3. pladser spiller kvartfinaler.
-
Præmiepulje: 1.245.000 kroner samt en plads i IEM Katowice 2023 Play-In til vinderen.
-
8 hold inviteret af turneringsarrangøren.
-
4 hold fra Elisa Invitational-turneringer.