
Vild stime kan fortsætte i aften
Grundspillet i POWER Ligaen er så småt ved at nå sin afslutning, og mandag aften er der hele 15 kampe på programmet i Danmarks bedste CS:GO-liga.
Her skal MASONIC, som lige nu fører ligaen komfortabelt, forsøge at cementere sin førsteplads og fortsætte deres vilde stime, som lige nu lyder på hele 12 sejre i træk.
Faktisk har holdet, der var i finalen i sidste sæson af POWER Ligaen, blot tabt én kamp denne sæson, og mandag aften lyder modstanden på sidste sæsons vindere Los Reyes samt bundholdet SERA og til sidst Fjerritslev Gymnasium.
Dobbelt MVP er tilbage
Mandag bliver også første gang i knap et år, at Tricked stiller til start med Lucky på holdkortet.
Den 19-årige spiller har vundet POWER Ligaen flere gange og har også flere MVP-medaljer med sit navn på.
De fine præstationer kastede opmærksomhed fra Astralis af sig, og i sommerpausen sidste år blev han så præsenteret som ny Astralis-spiller.
Det unge stortalent slog aldrig til, og i januar i år blev han så taget af Astralis-holdkortet igen, inden han i sidste uge blev hentet ind som erstatning for larsen.
Her skal han forsøge at forbedre Trickeds nuværende femteplads, og mandag gælder det så kampe mod SERA, AGF og DREAM.
Stillingen i POWER Ligaen lige nu:
Sådan sender Dust2tv i aften:
18:00 - Los Reyes vs.
Linx Legacy
19:00 - CEPTER BITSKINS vs.
Atlantic
20:00 - Linx Legacy vs.
DREAM
21:00 - Astralis Talent vs.
Atlantic
22:00 - New Generation vs.
AGF