
Se Cloud9 begå kæmpe brøler
Major-vinderne fra FaZe havde en kameramand med til den store turnering, og det er der nu kommet en kort dokumentar ud af.
Og specielt én sekvens fra den næsten 30 minutter lange video er et kig værd.
Det var da FaZe skulle møde det tidligere Gambit-mandskab i Cloud9 på andendagen af Legends Stage.
Begge hold havde både vundet og tabt en kamp på første spilledag, og de skulle derfor kun spille ét map for at afgøre, hvem der skulle spille om at ramme top 8, og hvem der skulle spille for at undgå eliminering.
Her skete det yderst besynderlige, at Cloud9's coach, groove, kom til at banne Overpass og dermed lade karrigan beslutte om kampen skulle afgøres på Nuke eller Ancient.
1 kamp på 12 måneder
Problemet er bare, at Cloud9 slet ikke spiller Nuke.
Holdet banner altid Nuke som det første map i vetoen og spillerne har derfor kun én eneste officiel kamp på mappet i løbet af de sidste 12 måneder.
karrigan stod nu med valget om, om han skulle udnytte groove's åbenlyse fejlveto, eller om han ville vise barmhjertighed og banne Nuke selv. Den beslutning ville han ikke tage alene, før de andre holdkammerater havde forstået situationen.
Se den katastrofale veto for Cloud9 herunder
karrigan's brandtaler
Resten af dokumentaren kan også anbefales, og specielt karrigan's snakke med holdet forud for kampstart er et spændende indblik i, hvordan en af verdens bedste IGL'er forbereder sine medspillere på modstanderne.
Disse taler var også noget karrigan fik specielt stor ros for af Twistzz, da Dust2.dk snakkede med majorvinderen kort efter den store triumf.