
Ekspert: Her er de næste store talenter
Den 1. marts præsenterede G2 m0NESY som deres nye AWP-spiller, mens torzsi blev fast AWP'er hos MOUZ.
Tre måneder tidligere stod de overfor hinanden ved finalen i WePlay Academy League, der har vist sig at være springbrættet til toppen.
Kommentatoren launders, der senest stod bag mikrofonen ved majoren, dækkede talentligaen i sæson 2 og er også på kommentatorholdet i den igangværende sæson 4.
Herunder følger ekspertens bud på, hvem vi skal holde øje med i talentligaen, og hvem der har imponeret ham mest.
1) regali: Danmarks oversete talent
Launders peger først og fremmest på fnatic Risings AWP-spiller regali, der spiller under rumænsk flag, men er bosat i Danmark.
regali er den bedste AWP'er i talentligaen nu, hvor m0NESY og torzsi er videre. Han spiller også bedre nu, end han gjorde sidste sæson eller den før. Han var en af de bedste, hvis ikke den bedste, clutcher i tidligere sæsoner, men nu er fnatic Rising et utrolig stabilt som hold, fortæller launders til Dust2.dk.
Eksperten har også ros til overs for den danske holdkammerat Maze, som bringer stabilitet til holdet. Alligevel har fnatic Rising stadig problemer. Fredag tabte de i 14-6-føring til MOUZ NXT efter fire gange overtid.
regali spillede for fnatics førstehold i den første major kvalifikation, og i den forbindelse fortalte launders, at regali er en god langtidssatsning for fnatic.

2) brzer: Astralis' satsning
Astralis Talents 20-årige AWP-spiller dukker op blandt andre nævneværdige spillere på launders liste af talenter.
brzer og mhL (MOUZ NXT, red.) er de andre AWP'ere, der skiller sig ud for mig. Alle de andre er meget flashy, men ikke særlig pålidelige. Jeg venter på at se, hvordan brzer klarer det, når vi når til playoffs.
I sidste sæson af WePlay Academy League nåede Astralis Talent helt sensationelt slutspillet og sikrede en tredjeplads efter at være havnet helt i bund i gruppespillet. Her var det dog Fessor, der trak det tunge læs, og i denne sæson er det Altekz, som har turneringens bedste rating indtil videre.

3) siuhy: Den bedste caller 4 sæsoner i træk
MOUZ NXT er det eneste hold, der har vundet WePlay Academy League, da de har taget sejren i alle tre sæsoner.
De har da også måtte sige farvel til både AWP'eren torzsi, tyske JDC og deres danske coach Sycrone, da alle over tid er blevet forfremmet til førsteholdet.
Der er dog fortsat guldkort tilbage på MOUZ NXT, som fornylig har slået Sprout med 2-0, mens førsteholdet led et to 0-2-nederlag til selvsamme Sprout få dage senere.
Her peger launders for holdets ingame leader, der har været en del af MOUZ NXT-projektet siden start.
Et særligt shout-out til siuhy for at være den bedste IGL i ligaen fire sæsoner i træk. Jeg tror oprigtigt at han bliver den næste store caller i Polen, hvis han får det rigtige hold, og jeg hader, at hans hold blev splittet op, fortæller launders.

4-5) n9xtz & Snowzin: Brasiliens næste store spillere
To unge spillere fra GODSENTs talenthold 'Young Gods' har også fanget launders opmærksomhed.
n9xtz på Young Gods, 18 år gammel, super klogt riffelspil, som har fanget min opmærksomhed. Han er god midround og finder altid en vej tilbage ind i runden. Også Snowzin, 15-årig AWP'er for holdet, har været i et par undertalssituationer og lavede endda en 1v2, hvor han lignede m0NESY på Mirage.
Det omtalte klip, hvor den blot 15-årige AWP-spiller vinder runden for Young Gods med fire kills, kan ses herunder:
I WePlay Academy League skal alle spillere være mellem 16 og 21 med undtagelse af én per hold. Der kan dog gives dispensation til at have flere spillere over eller under aldersgrænsen.
Dette er tilfældet hos Young Gods, der har en spiller på 24 og altså Snowzin på 15.
