Den nyligt forfremmede cheftræner kommer ikke med til Dallas.

Afvist ansøgning: trace skal ikke til Dallas

Astralis' coach tager ikke med holdet til IEM Dallas 2022.

Der er meget på spil, når Astralis drager til Dallas for at kæmpe med om guldet i en turnering, hvor mange store hold deltager.

Desværre for det danske mandskab bliver det uden den nyligt forfremmede cheftræner, trace, der ikke skal med til Dallas og vil hjælpe holdet hjemmefra.

Det skyldes en ESTA-ansøgning, der ikke er gået igennem. Det meldte organisationen på Twitter lørdag formiddag.

Den afviste ansøgning kan vise sig at blive en stor svækkelse for Astralis-mandskabet, der senest måtte rejse hjem fra PGL Major Antwerp efter et exit i Challengers Stage.

Det skete blandt andet på baggrund af to 2-0-nederlag til henholdsvis Spirit og Liquid. Liquid deltager også ved IEM Dallas 2022.

Astralis oplyser på Twitter, at de arbejder på at løse problemstillingen med ESTA-ansøgningen, men også at trace altså ikke er rejst med spillerne til Dallas.

Faktaboks

ESTA er et online-ansøgningssystem, som er udviklet af USA's regering med hensyn på at screene de rejsende i forvejen, inden de får lov til at gå ombord på et fly eller et skib på vej til USA.

Kilde: ESTA

Astralis spiller sin første kamp ved turneringen mandag 19:10, hvor Vitality venter i en BO1.

Senest holdene krydsede klinger, ved majoren i Antwerpen, var det Vitality, der med en 16-8-sejr gik fra opgøret som sejrsherrene.

#1(Med 0 svar)
28. maj 2022 kl. 21:01
bat
😅😅😅

Astralis-showet er bedre end Horton-sagaen
#2(Med 8 svar)
28. maj 2022 kl. 22:47
wazorntB
Nu er det jo hverken Astralis, eller trace der er skyld i dette - Men USA og deres mærkelige regler.

Det giver jo absolut ingen mening, at manden ikke kan tage til landet, fordi han får 10 år siden, var i Iran til et event i cs.
#4(Med 1 svar)
28. maj 2022 kl. 23:16
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Enig. Det virker åndssvagt.
#10(Med 0 svar)
29. maj 2022 kl. 09:54
wazorntB
Det er seriøst helt mærkeligt. Underligt land.

Jeg ville gerne have en dybere årsag til det - Havde manden nu opholdt sig i Iran i flere måneder, ytret had mod USA/støtte til Iran og Bin Laden, så havde det kunne give mening.. Men en cs turnering? De er helt væk i hovedet.
#5(Med 4 svar)
28. maj 2022 kl. 23:37
Juu88
Vi er enige om at det er mærkelige regler, men som professionel klub, så må man da forvente de sætter sig ind i det?
#7(Med 0 svar)
29. maj 2022 kl. 01:51
JakobHelms
Du tænker at Astralis skal have en rejse-ekspert ansat, som har viden om en ikke-åbenlys regel omkring indrejseforhold i USA, som kunne have identificeret at der var en særregel, der gjorde at trace ikke kunnet ESTA-godkendes grundet et besøg i Iran efter 1. marts 2011?

Det kan også sagtens være, at de var bekendt med situationen, men det tager - som trace også har skrevet - ofte tager flere måneder at få et visum til USA (hvilket er grunden til at mange rejser gennem ESTA-systemet i stedet, det har jeg også selv gjort, hvor jeg var godkendt på under en uge). Selv hvis trace havde søgt om et visum den dag han blev endegyldigt forfremmet til træner - altså også efter majoren - ville han formegentlig ikke nå at kunne modtage det inden afrejse.
#9(Med 2 svar)
29. maj 2022 kl. 09:50
wazorntB
Jeg ved ikke præcis hvordan sådan ting hænger sammen, men at de skulle gå 10 år tilbage i tiden, for at undersøge om trace har været i Iran, synes jeg måske virker lidt overdrevet.

Jeg var også i Dubai med trace for 14 år siden, skulle det så også have indflydelse på de ting? Det er sgu da helt væk.
#11(Med 1 svar)
29. maj 2022 kl. 12:32
Juu88
Jeg er fuldstændig enig i at det er helt væk, men hvis din virksomhed handler om at rejse verden rundt og spille counterstrike, så skal der bruges lidt kræfter på at finde ud af hvordan man kan rejse.

Det er en fejl som jeg tror de ville ønske de havde forberedt sig bedre på, og sådan er det jo bare. Så må man lære og komme videre.
#12(Med 0 svar)
29. maj 2022 kl. 18:59
wazorntB
Om de kunne have sendt ansøgning tidligere og dermed vidst det tidligere, kan jeg ikke ikke svare dig på.
Jeg tænker bare ikke, at de havde forventet, at hans tur til Iran 10 år tilbage, skulle have nogen indflydelse på deres tur Dallas nu.
#8(Med 0 svar)
29. maj 2022 kl. 07:16
Felipee
Er det ikke Kasper Hvidts skyld? :O :O
#3(Med 0 svar)
28. maj 2022 kl. 23:01
RAF
Nå men så har astralis da om ik andet en undskyldning i ærmet når de ryger ud igen. Hvis de ikke vil benytte sig af "farligs første gang i Dallas" eller noget i den dur.
#6(Med 0 svar)
28. maj 2022 kl. 23:49
jollarn
Er det ikke også ligemeget?

De er hjemme igen uden at have set sig om alligevel...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.