
Kigger efter tilbud
Efter Copenhagen Flames kvalificerede til slutspillet til PGL Major Antwerp, havde Dust2.us fat i Vorborg fra Copenhagen Flames.
Her lagde Vorborg ikke skjul på, at de er begyndt at tage imod individuelle tilbud på spillerne, da de gerne vil spille med i de større turneringer samt få en bedre løn.
Det primære mål har altid været at prøve at finde et sted, de kunne tage til sammen, men som tiden er gået, har vi med spillerne aftalt, at de også vil begynde at kigge efter individuelle tilbud, da de gerne vil spille med i ESL Pro League, de gerne vil spille med i BLAST, og de vil også gerne have mere i løn.
Desuden har nogle af spillerne længere kontrakter end andre, mens nogle har korte kontrakter, der løber ud inden længe. Vorborg fortæller ligeledes til Dust2.us, at mere information kommer efter majoren.
Copenhagen Flames består af:
-
roeJ
-
HooXI
-
jabbi
-
Zyphon
-
nicoodoz
På fredag skal Copenhagen Flames i aktion i slutspillet til PGL Major Antwerp, hvor de møder Snappi og resten af ENCE i kvartfinalerne.
Dust2.dk tager en snak med Vorborg senere i aften, hvor mere information forventes at komme.