nitr0 og NAF har kommenteret på Astralis' spil i det afgørende opgør.

Det siger Liquid om Astralis

Ovenpå Liquid's eliminering af Astralis blev flere af spillerne spurgt om, hvordan det føles at slå de gamle rivaler. Vi har samlet svarene her.

Fredag sendte Liquid Astralis ud af majoren med 2-0, og siden har flere af de amerikanske spillere knyttet kommentarer danskerne.

I et interview med HLTV svarede Liquids ingame leader nitr0 blandt andet på, hvordan det føltes at møde de gamle rivaler fra Astralis.

Der er mange ting, der er anderledes. I forhold til det gamle Astralis, som jeg spillede mod og så det nye - de er helt forskellige.

De har kun to af de gamle spillere, så det er svært at tænke på dem, som det gamle Astralis. Jeg er ikke bange for ordet 'Astralis', jeg var bange for spillerne. Lige nu er jeg ikke bange overhovedet.

At det er et helt andet hold skyldes ifølge nitr0 særligt fraværet af device, og at Astralis dermed ikke har en verdensklasse AWP-spiller i ryggen.

nitr0 påpeger blandt andet, at Farlig spillede for passivt og ikke virker komfortabel.

For at være ærlig, så er det en helt anden fornemmelse - et helt andet hold. Siden der ikke er en device på serveren, så er der ikke en kæmpe tier 1 AWP'er. Jeg siger ikke, at Farlig er dårlig, men jeg synes ikke han er en device endnu.

Han skal implementere sin egen stil på holdet. Jeg føler, at han måske er en smule for passiv, han laver ikke de plays, som han kan lide. Måske er han ikke så komfortabel endnu. Jeg ved, at han var den sidste, der tilsluttede sig holdet.

"De satte en stor lid til, at k0nfig og blameF kunne redde dem"

Også NAF er kommet i tale i et interview med Dust2.us, hvor han fortæller nærmere om den afgørende kamp. Her slog blameF en ny major-rekord på første map, da han rundede 40 kills i ordinær spilletid.

NAF har da også ros til overs for den 24-årige, mens det ser anderledes ud for de resterende fire.

Overordnet set på Vertigo så har blameF 40 kills - den fyr prøver jo at være en superhelt lige nu. Men det er også det, som er gået op for mig; det er kun blameF, der løfter det tunge læs. Hvis vi bare lukker ned for dén ene spiller, så kan resten ikke følge med på trades, kills osv.

NAF peger på, at Astralis spillede på individerne fremfor holdspillet, som han mener, sikrede Liquid sejren.

Jeg føler, at de satte en stor lid til, at k0nfig, og i særdeleshed blameF, kunne redde dem ud af mange situationer.

blameF gjorde virkelig sit bedste, props til ham for at spille en fantastisk kamp, men alt i alt så synes jeg, at vi som hold var der på serveren, og det var de ikke rigtig. De læner sig mere op ad individuelle spillere, hvor vi løfter i flok. Det er i sidste ende holdet, der vinder, og ikke individerne.

Er du enig i nitr0 og NAFs analyser?

Del din mening i kommentarsporet.

#1(Med 0 svar)
14. maj 2022 kl. 09:35
bat
Fuldt dis. Smukt.

GGWP, Gla1ve^^
#2(Med 2 svar)
14. maj 2022 kl. 10:00
RAF
Kan kun være enig.
Xypn9x har ikke niveauet mere og lige siden signingen af blamef og konfig har der også været nogle ting i kommunikation der slet ikke lader til at fungere. Bare det at der ikke bliver traded godt nok i clutch situationer. Når astralis har eks. 3v1 situationer så sidder jeg altid med en "åh nej" følelse fordi det går galt så tit. Om det så falder tilbage på glaive eller den generelle kommunikation på holdet er svært at sige men kan da ikke lade være at tænke at det måske er på tide at udskifte "de gamle".
#4(Med 0 svar)
14. maj 2022 kl. 13:09
Kezse
Ikke enig

Og meget enig. Der må være noget helt galt med kommunikationen. Noget de var fantastiske på engang - og lige nøjagtig kommunikation tror jeg falder tilbage på xyp som spiller dårligt. Det er en mand der skal have meget kommunikation, da det er det han spillet meget på. (tror jeg) For mig at se ser det ud som om han er meget overrasket over hans dueller. Dvs for lidt information.
#5(Med 0 svar)
14. maj 2022 kl. 21:12
_kW
Jeg tror ikke på at flere udskiftninger hjælper, holdet skal spilles sammen og uden frygt for at miste sit job, hvis det ikke går så godt.

North er et godt eksempel på at mange udskiftninger ødelægger performance.
#3(Med 0 svar)
14. maj 2022 kl. 10:22
Onychiax
Gla1ve skal også finde sig en ny cykel…
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.