Foto: Pixabay

Dust2.dk søger skribenter

Du har nu mulighed for at blive en del af Danmarks førende CS:GO-medie.

Nu har du chancen for at blive en del af epicentret i dansk Counter-Strike, da Dust2.dk søger flere hænder til redaktionen.

Jobbet er oplagt til dig, der er i gang med en uddannelse, da timerne primært ligger om aftenen og i weekenderne.

Som skribent hos Dust2.dk kommer du til at dække alt fra danske amatørhold til de allerbedste hold i verden, og det forventes derfor også, at du har en naturlig interesse for CS:GO og generelt følger meget med.

Samtidig forventer vi, at dit skriftlige niveau er højt, og at du er i stand til at læse og oversætte en engelsk tekst uden problemer.

Vi forventer dog ikke, at du er perfekt. Dust2.dk er i høj grad et sted, hvor du kan starte din karriere og komme videre med både høj faglighed men også med en masse værdifulde erfaringer i bagagen.

Vigtigt om jobbet:

  • Du skal have afsluttet 9. klasse

  • Du forventes at være stærk både mundtligt og skriftligt på dansk

  • Du forventes at kunne læse og oversætte en engelsk tekst

  • Du skal have en naturlig interesse for og viden om CS:GO

  • Du skal være indstillet på at få feedback og udvikle dig ud fra det

  • Du skal have gåpåmod og ikke være bange for at få et nej

  • Du skal være klar til at tage til events for at dække disse

  • Du kommer til at indgå i det redaktionelle team med en vagtplan. Det forventes dog, at du til tider kan hoppe på og skrive i tilfælde af store nyheder, selvom du ikke er på vagt

  • Vi bruger en flad organisationsstruktur, så det forventes, at du tager ansvar, og samtidig har du rig mulighed for at starte nye tiltag og påvirke udviklingen

  • Vi er et ungt team, der har det rigtig sjovt sammen

  • Du skal forvente mellem 15 og 30 timer om måneden

  • Jobbet er timelønnet

  • Du arbejder hjemmefra. Der er også mulighed for at arbejde fra vores kontor i Odense C, hvis dette ønskes

Du ansøger ved at sende din ansøgning til [email protected]. Udover en ansøgning er det et krav, at du vedlægger en artikel, du har skrevet. Det kan både være en fiktiv, du skriver til lejligheden, eller det kan være en, du tidligere har skrevet.

#1(Med 2 svar)
12. maj 2022 kl. 13:10
Zealc0
Hvor stort et krav er det at du et gået ud af 9.
Fordi jeg kan jo godt dansk (rimelig gode karakterer i artikel stil xd) og har meget fritid? Så er det muligt selvom jeg kun går i 8. Nu. Eller bliver det et for stort problem
#2(Med 1 svar)
12. maj 2022 kl. 13:15
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Der er nogle regler for personer, som ikke har færdiggjort 9. klasse, som gør, at det ikke er en mulighed.
#3(Med 0 svar)
12. maj 2022 kl. 13:16
Zealc0
Hm okay. Så venter jeg vel bare et år xd
#4(Med 1 svar)
12. maj 2022 kl. 17:44
JakobHelms
Hvor høj er lønnen?
#6(Med 0 svar)
12. maj 2022 kl. 22:02
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
110,- i timen.
#5(Med 0 svar)
12. maj 2022 kl. 19:13
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Lets go team!
#7(Med 1 svar)
15. maj 2022 kl. 20:47
Kap
Hvis man har spørgsmål hvilken mail skal man så skrive til?
#8(Med 0 svar)
16. maj 2022 kl. 10:11
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
#9(Med 0 svar)
25. maj 2022 kl. 11:01
birdycantswim
Jeg ansøger nu!
#10(Med 0 svar)
25. maj 2022 kl. 11:03
Bestiarium
Var det ikke noget for whitebear og wasin at få penge for deres grundige kommentarer? Der er ikke langt fra en god analyse fra jer til artikel-længde.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.