Der er god grund til smil for den danske In-Game-Leader.

Snappi i top 5

Snappi opnår sin højeste placering på HLTV's verdenrangliste nogensinde i ugens opdatering. Heroic er tilbage i top 4.

Ugens opdatering af verdensranglisten for hold byder på hele tre højdespringere samt fremgang for flere danskere.

Resultaterne fra de europæiske RMR-turneringer har haft deres aftryk for flere hold på ugens top 30.

Dansk fremgang i toppen

Både Heroic og ENCE går én plads frem i regnskabet, og ender på henholdsvis 4. og 5. pladsen.

Det er ENCE's bedste placering siden september 2019, da organisationen stadig havde et rent finsk hold ledet af Aleksib.

Det er samtidig den danske IGL Snappi's højeste placering på HLTV's rangliste nogensinde.

Også Copenhagen Flames går frem efter det flotte 3-0 resultat ved den europæiske RMR B turneringen. De flytter tre positioner op af ranglisten og ender på en 15. plads.

Cloud9 skyder ind på en tredjeplads

Den amerikanske organisation Cloud9, der ikke har haft et CS:GO-hold siden marts 2021, flyver ind på tredjepladsen, efter organisationen købte det russiske hold, der tidligere repræsenterede Gambit.

Det er noget af en genindtræden på scenen efter det forfejlede "Collossus" projekt. Holdet ledet af nafany var et af de mest succesfulde i online-perioden og har netop kvalificeret sig til Majoren i Antwerpen med Legende status.

Tre højdespringere

I bunden af listen er der tre nye ansigter.

Bad News Eagles, Spirit og Eternal Fire hopper alle mere end ti pladser frem, efter holdene kvalificerede sig til Majoren i deres sidste kamp ved RMR-turneringerne.

De tre hold har alle været i top 30 før, men er nu igen i det gode selskab. De skal forsøge at gøre en god figur af sig ved Majoren, så de kan cementere deres plads på verdensranglisten.

Se HLTV's top 30 herunder

#1(Med 1 svar)
27. april 2022 kl. 12:45
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Hvor det egentlig rart at se Cloud9 deroppe igen.
#4(Med 0 svar)
27. april 2022 kl. 21:48
grand
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
:D :D
#2(Med 0 svar)
27. april 2022 kl. 16:15
MrBlond
Stærkt Snappi💪🏻
#3(Med 0 svar)
27. april 2022 kl. 20:08
glx0
Det sku flot 👏
#5(Med 0 svar)
28. april 2022 kl. 12:33
VHzt4r
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Sådan snappi
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.