Bad News Eagles fejrer en historisk triumf.

Højtflyvende ørne skriver historie

Bad News Eagles skrev sig ind i historiebøgerne, da de kvalificerede sig til Majoren.

Aldrig før har et hold fra Kosovo formået, at kvalificere sig til Majoren, men det blev der lavet om på tidlig søndag eftermiddag.

Her sikrede Bad News Eagles sig, som det første hold nogensinde fra Kosovo, en billet til Majoren. Den historiske triumf kom i hus med en samlet 2-1 sejr over tjekkiske SINNERS. Intet mindre end en kæmpe bedrift, af de undertippede ørne.

Opgøret endte som nævnt med en 2-1 sejr til ørnene, som kom tilbage og overvandt en dårlig start. Således tabte de det første map, men formåede at komme stærkt tilbage på de to efterfølgende maps.

Det var altså de tjekkiske syndere, som åbnede opgøret bedst. Lidt overraskende formåede SINNERS således, at vinde Bad News Eagles' mapvalg, Mirage, med 16-10.

Ørnene kom dog stærkt igen på SINNERS' mapvalg, Nuke. Her spillede de en fabelagtig CT-side, som sikrede dem en pauseføring på 13-2. Og så var det blot en formsag, at lukke mappet af ved stillingen 16-6.

Kampen om Major-pladsen skulle dermed afgøres på et tredje og sidste map, i dette tilfælde Inferno. Her startede SINNERS bedst ud. Med en habil CT-side, sikrede tjekkerne sig en pauseføring på 9-6.

SINNERS startede også bedst efter pausen, hvor de hurtigt øgede føringen til 12-6. Men så tog ørnene for alvor fat, stærkt inspireret af et flot M4A1-S-ace af SENER1 i 19. runde.

På flot vis fik SENER1 og co. herefter kæmpet sig tilbage. Og så var der ellers lagt op til en dramatisk afslutning. Her blev først afgjort i allersidste runde, hvor Bad News Eagles sikrede sig mappet - og den samlede sejr - med cifrene 16-14.

En historisk triumf for de højtflyvende ørne fra Kosovo. Og en velfortjent en af slagsen.

SINNERS
1 - 2
Bad News Eagles
Alle maps
SINNERS K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Adam 'NEOFRAG' Zouhar 66 - 58 +8 93.1 73.1% 1.24
David 'forsyy' Bílý 58 - 52 +6 77.0 66.7% 1.08
Max 'SHOCK' Kvapil 45 - 54 -9 62.8 66.7% 0.88
Sebastian 'beastik' Daňo 45 - 55 -10 62.8 61.5% 0.84
Jindřich 'ZEDKO' Chyba 38 - 55 -17 59.3 65.4% 0.79
Bad News Eagles K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Genc 'gxx-' Kolgeci 59 - 43 +16 73.9 69.2% 1.17
Dionis 'sinnopsyy' Budeci 52 - 56 -4 89.0 66.7% 1.11
Rigon 'rigoN' Gashi 61 - 54 +7 80.4 71.8% 1.09
Flatron 'juanflatroo' Halimi 55 - 52 +3 77.2 69.2% 1.07
Sener 'SENER1' Mahmuti 47 - 47 +0 64.0 76.9% 1.06

Spirit videre til Majoren

Sideløbende med opgøret mellem Bad News Eagles og SINNERS, kæmpede russiske Spirit og polske Anonymo ligeledes om en plads til Majoren.

Her sikrede russerne sig Major-pladsen med en samlet 2-1 sejr over det polske mandskab. 16-14 på deres eget mapvalg, Vertigo. Et 12-16 nederlag på Anonymos valg af map, Nuke. Og endeligt, en 16-7 sejr på det tredje og altafgørende map, Nuke.

Vertigo blev en uhyggelig tæt affære, hvor polakkerne kunne bringe sig foran 8-7 ved pausen. Spirit kom dog godt tilbage og leverede en fin CT-side, nok til at lukke mappet i sidste runde og undgå overtid.

På Mirage åbnede russerne som CT. Her leverede de igen en fin CT-side. De kunne fortjent gå til pausen med en 10-5-føring. Det var dog ikke nok. Polakkerne kom stærkt tilbage og fik tilkæmpet sig en 16-12 sejr på mappet.

Så skulle hele afgøres på Nuke, hvor Spirit åbnede stærkt ud på T-siden. 13-2 ved pausen - og så lignede det en formsag, at lukke kampen. Anonymo holdt dog kunstigt liv i kampen frem til 23. runde, hvor Spirit endelig kunne køre sikre mappet og den samlede sejr.

Anonymo
1 - 2
Spirit
Alle maps
Anonymo K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Arek 'Vegi' Nawojski 67 - 61 +6 96.8 74.1% 1.23
Patryk 'Demho' Tomaszewski 48 - 47 +1 63.0 71.6% 1.04
Filip 'tudsoN' Tudev 50 - 57 -7 62.8 65.4% 0.87
Paweł 'innocent' Mocek 47 - 58 -11 65.9 58.0% 0.85
Oskar 'oskarish' Stenborowski 36 - 53 -17 54.1 61.7% 0.75
Spirit K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Abdul 'degster' Gasanov 60 - 45 +15 76.9 72.8% 1.19
Pavel 's1ren' Ogloblin 57 - 44 +13 68.9 72.8% 1.18
Boris 'magixx' Vorobiev 61 - 53 +8 78.3 75.3% 1.14
Robert 'Patsi' Isyanov 56 - 56 +0 80.2 69.1% 1.09
Leonid 'chopper' Vishnyakov 42 - 52 -10 65.8 70.4% 0.93

Til Majoren træder både Spirit og Bad News Eagles ind i Challengers-fasen.

#1(Med 0 svar)
24. april 2022 kl. 22:54
MrBlond
STÆRKT BAD NEWS EAGLES
Hold kæft hvor er det fedt, og flot!
Glæder mig til og se dem ved Majoren shit en Historisk Dag for CS. :-D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.