BILLETSALGET TIL DEN STORE FINALE ER ÅBENT
LIVE
Brollan og es3tag giver håndtryk efter sejr.

es3tag: "En drøm at komme til Legends"

Dust2.dk fik en snak med es3tag efter NIPs to sejre over Endpoint og Bad News Eagles.

NIP, med danske es3tag på holdet, er kommet godt fra start i den europæiske RMR B-turnering med to forholdsvis sikre sejre.

I første runde slog de Endpoint komfortabelt med 16-8, mens det i anden runde blev til en 16-11-sejr over Bad News Eagles. To sejre, 2-0 samlet i turneringen og ninjaerne kan dermed spille sig videre til Majoren allerede i morgen.

Efter sejren over Bad News Eagles, i anden runde, fik Dust2.dk en snak med ninjaernes danske islæt, es3tag, som udtrykte glæde over de to sejre, særligt fordi holdets optakt til turneringen her har været en anelse turbulent.

Jeg er utrolig glad (for de to sejre, red.). Det har været en turbulent periode med masser af rolleskift (op til turneringen, red.). Så man er spændt på at se, hvordan det giver udslag og kommer til udtryk i officielle kampe, kontra træningskampe.

Det er ikke alle, som tager det lige seriøst i træningskampe, og derfor er det ikke altid lige let, at køre de taktikker man har planlagt. Det er noget andet, når det er officielle kampe og der er noget på spil.

I begge kampe så det overordnet set solidt ud for NIP, både for holdet som helhed, men også individuelt for es3tag selv. Danskeren havde til lejligheden overtaget AWP'en fra phzy, som har svinget den for NIP i den seneste tid.

Om sin egen præstation, og sin nye rolle som holdets AWP'er, udtalte es3tag.

Det var okay. Det kunne have set bedre ud. Der er altid plads til forbedring.

Jeg spiller nok mere en støttende AWP. Jeg er typen der holder en vinkel, og sørger for, at mine holdkammerater får nogle gode og veltimede granater. Og ellers skal jeg selvfølgelig bare ramme mine skud, når jeg får chancen.

Hvorvidt det bliver permanent med es3tag som holdets AWP'er, tvivler han selv på. Det afhænger ifølge ham af, hvad der sker med device.

Det er ikke til at sige. Vi håber på og regner med, at device snart kommer tilbage. Så må vi se hvad der sker. I så fald bliver det til et fjerde rolleskifte for mig (når eller hvis device kommer tilbage, red.). Indtil da, indtil device er tilbage, så er det mig der svinger AWP'en.

Hvornår device kommer tilbage, vil landsmanden ikke sætte en tidshorisont på. Han, es3tag, slog dog fast, at de støtter device alt hvad de kan.

Vi giver ham al den plads og støtte vi overhovedet kan. Det er svært, at sætte en tidsramme på (hvornår han kommer tilbage, red.). Og det skal man generelt set ikke, når det kommer til mennesker og det mentale helbred. Det tager den tid det tager. Vi gør hvad vi kan, med de spillere vi har. Og så snart han kommer tilbage, så tager vi den derfra.

Med det sagt omkring device, så gik snakken tilbage på dagens to kampe og lidt af de taktiske aspekter i kampene.

Det var ikke kun es3tag som svingede den store grønne for NIP i løbet af de to kampe. En overgang kørte de således et dobbelt AWP-setup, med både es3tag og REZ på AWP'en. Noget som ifølge danskeren var med fuld overlæg, og helt efter taktikbogen.

Det gjorde vi både mod Endpoint og Bad News Eagles. Vi vidste, at begge hold godt kan lide at læsse på, så det var hovedsageligt derfor vi gjorde det. I sådanne situationer, er det godt at have to AWP'er. Det var en del af gameplanen.

Hvad der ikke var helt efter taktikbogen eller planen, var to situationer mod Bad News Eagles, hvor henholdsvis Brollan og hampus, lod vente mens BNE-spillerne kunne defusen bomben. Umiddelbart så det lidt underligt ud. Om disse situationer sagde es3tag.

Det er et sats, som man nogle gange er nødt til at tage. I begge situationer har de begge lav HP, og ingen af dem er i en optimal position til at gå efter den.

Hvis de skal gå efter den, så dør de næsten begge med 100% sikkerhed, hvis ham der defuser faker den. Og man når det højest sandsynligvis ikke, hvis modstanderen ikke faker den. Så det er en af de chancer, man nogle gange er nødt til at tage, og samtidig håbe på de ikke har defusekit.

Find de bedste CSGO betting sider her.

Brollan var som nævnt den ene af de to, som lod stå til, mens ørnene frit kunne defuse bomben. Og netop Brollan, es3tags nyeste holdkammerat på NIP-holdet, fik nogle varme ord med på vejen, da snakken gik på ham.

Det har været super fedt, at få ham ind på holdet. Brollan er en stjerne i sig selv. Det er meget let med Brollan. Det er bare, at give ham de rigtige roller, og så skal han nok levere. Og det har han gjort nærmest fra første kamp.

Brollan har tilpasset sig hurtigt, ifølge den danske ninja. Og apropos tilpasning, så føler es3tag også selv, at det for hans eget vedkommende går meget bedre med sin egen tilpasning på holdet, samt med det svenske sprog.

Jeg har tilpasset mig rigtig godt, synes jeg. CS-mæssigt var det nemt for mig at tilpasse mig, allerede indenfor den første måneds tid. Den største udfordring, har været uden for spillet. Særligt sprogligt, når man skal snakke om hverdagsting.

Det har været en tilpasningsperiode. Og jeg føler, jeg er ved at være der nu. Hvad sproget angår, så føles det faktisk rigtig godt, at kunne et andet sprog. Det er altid en fed ting at lære og kunne.

I morgen er der en Major-billet, og en plads i Legends-stadiet på spil, for es3tag og resten af NIP-holdet. Og for danskeren betyder det ikke så meget, hvem de skal møde i morgen.

Vi skal vinde uanset hvad, så det kommer sig ikke så vidt, hvem vi møder. Er det Players vi skal møde, så tager vi dem. Vi har slået dem før. Vi må bare spænde hjelmen. Der er en Major på spil. Uanset hvem vi møder, skal det nok blive en fed BO3.

Uanset hvem de møder, så tror han, at han fælder en tåre, eller flere, hvis de skulle klare cuttet og spille sig videre. Det ville ligeledes være en kæmpe drøm for ham, sagde han.

De andre har prøvet det før, det har jeg ikke, også selvom jeg har været en del af scenen i lang tid efterhånden. Jeg bryder sgu nok ud i gråd, hvis vi ryger til Legends. Det håber jeg virkelig inderligt, vi gør. Det vil være en drøm for mig. Det er der, vi skal hen, og vi vil give alt for at komme dertil.

Man kan om noget godt onde es3tag en Legends-plads. Og den sticker, som han virkelig godt kunne tænke sig, at smække på sine våben!

#1(Med 0 svar)
21. april 2022 kl. 21:14
An0nym
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Godt spillet af NiP sådan overordnet. Men hold da op hvor jeg gad godt snart de device på det hold igen især efter brollan er blevet tilføjet synes jeg det er et spændende hold.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.