
BIG stryger i Legends Stage
Med en øjeblikkelig 17. plads på verdensranglisten var BIG ikke øverst på listen, når favoritterne til den første europæiske RMR-turnering skulle udpeges.
Ikke desto mindre har tyskerne imponeret igen og igen, og et flot swiss-stadie blev mandag fuldendt.
Det skete mod FaZe, hvor BIG hentede en 2-0-sejr, hvilket giver dem en plads direkte videre til Legends Stage ved PGL Major Antwerp.
Opgøret blev skudt i gang på tyskernes mappick, Dust2, og her blev det hurtigt tydeligt, hvorfor BIG har en 75% winrate på det map.
De kom nemlig bedst fra start og kunne gå til pausen med en 9-6-føring. Efter pausen blev ondt til værre for FaZe, der kun hentede én runde på T-siden. Derfor var det BIG, der trak det længste strå på Dust2 med en 16-7-sejr.
Med en sejr på Mirage kunne tyskerne altså spille sig direkte videre til Legends Stage i Antwerpen, og også her kom de bedst fra start, men kun med en 8-7-føring, hvorfor kampen skulle afgøres i 2. halvleg.
Her blev det en tæt affære, efter FaZe havde sneget sig tilbage i opgøret, men ved stillingen 14-14 vandt BIG en eco-runde, der gav dem map- og matchpoint.
Runden efter blev konverteret til en 16-14-sejr, hvilket sender BIG direkte i Legends Stage ved PGL Major Antwerp.
FaZe er nu 2-1- og kan tirsdag spille sig videre til majoren.
Se sejrsmomentet her: