Verdens største Counter-Strike-turnering bliver uden kinesisk repræsentation.

TYLOO glipper PGL Major

BnTeT og co. havde ikke niveauet, da det virkelig gjaldt i weekenden ved den asiatiske RMR.

TYLOO glipper kvalifikationen til PGL Major Antwerpen.

Det står klart, efter holdet i denne weekend har spillet med ved den asiatiske RMR i Bukarest, hvor det kinesiske mandskab hentede en 3. plads.

Holdets færd i turneringen kulminerede lørdag eftermiddag, hvor de blev besejret af Renegades efter en afklapsning på Inferno og en tæt affære på Vertigo.

TYLOO
0 - 2
Renegades
Alle maps
TYLOO K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Zhenghao 'DANK1NG' Lv 49 - 43 +6 81.9 76.2% 1.19
YuanZhang 'Attacker' Sheng 43 - 45 -2 74.4 76.2% 1.02
Hansel 'BnTeT' Ferdinand 43 - 46 -3 71.1 73.0% 1.00
Kelun 'SLOWLY' Sun 42 - 51 -9 78.4 66.7% 0.99
YuLun 'Summer' Cai 35 - 43 -8 65.2 66.7% 0.90
Renegades K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
New Zealand Simon 'Sico' Williams 60 - 38 +22 89.3 73.0% 1.32
Australien Joshua 'INS' Potter 43 - 46 -3 83.1 71.4% 1.09
Australien Alistair 'aliStair' Johnston 42 - 38 +4 72.3 73.0% 1.08
Australien Jordan 'Hatz' Bajic 41 - 51 -10 85.8 76.2% 1.04
Australien Jay 'Liazz' Tregillgas 41 - 41 +0 65.4 73.0% 0.97

Resultatet betyder, at verdens folkerigeste land ikke bliver repræsenteret ved verdens største Counter-Strike-turnering.

Det gør til gengæld Renegades, der skal løfte den australske fane, når Challengers Stage løber af stablen d. 9. maj.

Det sker på trods af, at Renegades måtte se sig slået af underdoggen fra Mongoliet, IHC, der besejrede australierne med 2-0 lørdag formiddag.

Med weekendens resultater in mente er IHC og Renegades nu klar til Challengers Stage i Antwerpen, hvor de skal spille deres livs kampe, hvis de vil gøre sig til en trussel overfor de europæiske mandskaber.

#1(Med 0 svar)
17. april 2022 kl. 00:12
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Ret beset er skuffelsen for TYLOO jo ikke i kampen mod Renegades - det er jo det faktum, at de ikke bringer sig selv i en bedre position, som må være skuffende.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.