
Første gang nogensinde: Mongolsk hold skal til Major
kabal, nin9, sk0R, bLitz og Techno.
Sådan lyder holdkortet hos IHC, der lørdag sikrede Mongoliet repræsentation ved den kommende PGL-Major i Antwerpen.
Det vil for mange være første møde med netop de her spillere, og det er der også en god grund til.
IHC var forud for den asiatiske RMR det hold med den laveste rangering ved kvalifikationen, men nu skal verdens 78. bedste hold altså med op på den helt store scene, når Challengers Stage løber af stablen d. 9. maj 2022.
Det står klart, efter holdet i weekenden har leveret en storslået præstation ved den asiatiske RMR i Bukarest, hvor de ikke tabte et map.
IHC skød turneringen i gang mod kinesiske TYLOO, hvor mongolerne gjorde rent bord med en 2-0-sejr.
Kun på Ancient kunne kineserne presse IHC ud i overtime, men det var ikke nok for TYLOO, der måtte gå derfra med et nederlag.
Derfor kunne IHC altså sikre Major-kvalifikationen med en sejr mod Renegades lørdag formiddag i en kamp, der i lange perioder var præget af stor niveauforskel.
Slutteligt udmøntede det sig i en 2-0-sejr og en kvalifikation til majoren for IHC.
Det flotte resultat betyder, at Mongoliet nu, for første gang nogensinde, bliver repræsenteret ved en Major.
ICH består af:
-
kabal
-
nin9
-
sk0R
-
bLitz
-
Techno