
Heroic ydmyger majorvindere
Heroic er fortsat ubesejrede ved EPL efter dagens kamp med Evil Geniuses.
Tre sejre ud af tre kampe sender Heroic op på førstepladsen i gruppe D ved EPL forud for dagens sidste kamp mellem Natus Vincere og Complexity.
Her har NaVi mulighed for at komme á point med danskerne, hvormed førstepladsen formentlig skal afgøres i det indbyrdes opgør.
Dagens kamp mod EG var ikke det store problem for Heroic. Selvom EG har hele tre majorvindere på holdkortet, så havde danskerne ikke nogen udfordringer med at lukke ned for profilerne fra EG.
De tre majorvindere - Stewie2K, autimatic og RUSH - slutter nemlig alle tre kampen med en rating på under 0,9.
I modsætning til i går, så var det ikke noget, der kunne få cadiaN op og køre på twitter, hvor han i dag nøjes med at kommentere på sit individuelle niveau.

Stavn kører med klatten
Stavn fortsætter det gode spil, som han har vist de seneste mange måneder. Med en rating på 1,40 i dagens kamp ryger han op som den fjerdebedste spiller ved EPL indtil videre.
Og hvis man kigger på hele 2022, så er den unge dansker faktisk den tredjebedste spiller mod top 20 hold, hvor han ligger med en gennemsnitlig rating på 1,26 - kun overgået af s1mple og sh1ro.
Lørdag møder Heroic polske AGO kl 12:30. Her er Heroic de klare favoritter.