Astralis Talent er klar til Gamebox Invitational

Halvdelen af holdene til Gamebox Invitational er nu fundet.

Halvdelen af holdene til Gamebox Invitational er nu fundet, da Astralis Talent er sikret en plads som partnerhold.

Det skriver Gamebox Festival på Twitter.

Astralis Talent skal til eventet kæmpe mod Tricked og ECSTATIC, der er inviteret, og MASONIC, som snuppede en plads ved at vinde Dust2.dk Esportal Liga Cup 2022.

Gamebox Invitational tæller en præmiepulje på 50.000 kroner.

De otte pladser til Gamebox Invitational fordeles således:

  • Danmark ECSTATIC

  • Danmark Tricked

  • Danmark MASONIC

  • Danmark Astralis Talent

  • Vinder af POWER Ligaen Sæson 19

  • Online kvalifikation

  • Gamebox Festival LAN-kvalifikation

  • Gamebox Festival LAN-kvalifikation

Gamebox Invitational afvikles fra den 23. til 24. april, hvor de otte hold dyster i et eksklusivt område, hvor hvert hold får deres egen plads med dertilhørende lounge-pladser til tilskuere, familie, venner og management. Spillerne skal selv medbringe computer, skærm og udstyr.

Om fredagen, den 22. april spilles LAN-kvalifikationen for alle de hold, der har købt billet til eventet. Herfra skyder de to bedste sig videre til Invitational.

Alle de hold, der ikke kvalificerer sig til Invitational, skal i stedet dyste om 15.000 kroner i Gamebox Open.

En hold-billet til Gamebox Festival koster 3.600 kroner, som dækker fem spillere og en træner. Billetter købes ved at trykke her, hvor du også kan læse mere om eventet.

#1(Med 1 svar)
1. april 2022 kl. 13:28
anakin
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvad nu hvis masonic og tricked ender i finalen. Spiller man så en kamp mellem de 2 andre semi finalister om hvem der skal have en plads til gamebox?
#2(Med 0 svar)
1. april 2022 kl. 13:29
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jep, medmindre en af semifinalisterne i så fald er Astralis Talent.
#3(Med 0 svar)
1. april 2022 kl. 16:45
Hunt
Går ud fra Flames har sagt nej, siden Astralis talent er direkte med
#4(Med 0 svar)
1. april 2022 kl. 18:10
AwF
Hvornår foregår online kvalifikationen?
#5(Med 0 svar)
1. april 2022 kl. 18:42
Pellyy
Community Weekend Mester - DPL A
Glæder mig til at se brzer på lan!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.