k0nfig ser frem til at skyde ESL Pro League i gang.

k0nfig inden Pro League: "Vi kommer med alt, hvad vi har"

Dust2.dk fangede k0nfig inden onsdagens kamp i ESL Pro League, hvor Astralis for første gang stiller med Farlig i startfemmeren.

Fjerde og sidste gruppe i ESL Pro League er lige om hjørnet, og her får vi langt om længe Heroic og Astralis i ilden.

Det bliver samtidig til debut for Farlig, der kom ind på Astralis-mandskabet i februar men stadig har en officiel kamp til gode. Ikke desto mindre er hans nye holdkammerat, k0nfig, glad for tilgangen af nye AWP-spiller.

Det er fedt! Der er en rigtig god følelse på holdet, og vi har taget et stort skridt med tilgangen af Asger (Farlig, red.). Hans stil passer os andre rigtig godt, og han er en spiller, der tager initiativ og klart fortæller, hvad han har brug for.

Der har aldrig været dårlig stemning, og Philip gjorde sit, men jeg tror ikke, der er nogen på holdet eller omkring os, der er i tvivl om, at vi kommer med brystkassen fremme og er klar til kamp, siger k0nfig.

Hvordan har arbejdet været med at få ham ind på holdet og i gruppen?

Super let. Han er meget vokal, samtidig med han er god til at fornemme, hvad der er brug for i de enkelte situationer. Han er en impact-spiller, men det hele skal ikke lægges op på ham, siger k0nfig og tilføjer:

Han skal også finde sig helt til rette, og vi andre skal løfte mere. Det gør vi også, så både på serveren og socialt fungerer det rigtig godt.

Målet er slutspil

Onsdag aften venter Evil Geniuses, og de er første forhindring på vejen mod målet, som er avancement fra gruppen, der foruden første dags modstander tæller NaVi, Heroic, Complexity og polske AGO.

Og den 24-årige Astralis-stjerne glæder sig til at komme i gang med turneringen, som Astralis flere gange tidligere har vundet.

Vi spiller alle kampe for at vinde, og gør vi det, vinder vi jo det hele. I første omgang skal vi dog videre fra gruppen, og der er stærk konkurrence, så vi fokuserer på den opgave, der er foran os.

Vi går ind til turneringen med en afklarethed, vi måske har savnet, så jeg glæder mig vildt til at komme i gang.

Ikke nedadgående formkurve

Da k0nfig og blameF debuterede for Astralis tilbage i november sidste år til BLAST Premier Fall Final, var det et uhørt højt niveau især k0nfig lagde for dagen. Men siden da er formen dalet en smule, ligesom holdet også er røget ud top 10 på verdensranglisten.

Det hører dog med, at han til IEM Katowice, hvor Astralis endte på en 7.-8. plads og blev sendt ud af turneringen af G2, fik leveret noget, der nærmede sig det niveau, han viste til BLAST Premier Fall Final i Royal Arena.

Kritikere vil sige, at det har været en nedadgående formkurve på det seneste for dit og holdets vedkommende. Hvornår kan fansene forvente at få Astralis tilbage på toppen?

Vi har ikke præsteret, som vi vil og skal, det er vi enige om.

Jeg er dog ikke enig i, at vi eller jeg personligt er i en nedadgående formkurve.

At slutte 7.-8. i Katowice efter et 2-1 nederlag til G2 er ikke nogen katastrofe. Personligt havde jeg en OK turnering og føler, det er gået bedre og bedre, hvilket stats vel også viser. Det er en udvikling, jeg gerne vil fortsætte, og vi går ind til turneringen med stor tro på os selv.

Så må resultaterne jo vise om vi har ret, men vi kommer med alt, hvad vi har, lyder det fra k0nfig.

Astralis og k0nfig møder Evil Geniuses klokken 19.30 onsdag aften i ESL Pro Leagues gruppe D.

Astralis består af:

  • Danmark blameF

  • Danmark k0nfig

  • Danmark Farlig

  • Danmark Xyp9x

  • Danmark gla1ve

  • Danmark trace (coach)

#1(Med 1 svar)
29. marts 2022 kl. 15:26
DH_JanLund
k0nfig inden Pro League: "Vi kommer med alt, hvad vi har" God ide.
#9(Med 0 svar)
29. marts 2022 kl. 17:34
JernLars
Hvad bliver det næste? "Vi går efter at vinde"
#2(Med 0 svar)
29. marts 2022 kl. 15:54
QuaLy
Håber sgu det lykkes for jer.
#3(Med 0 svar)
29. marts 2022 kl. 15:57
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg kalder at EG vinder over Astralis og går videre fra gruppen.
#4(Med 0 svar)
29. marts 2022 kl. 16:06
Onychiax
Jeg håber ikke Gla1ve bringer for meget rotation i spillet men måske mere instinkt på et site….
#5(Med 0 svar)
29. marts 2022 kl. 16:32
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Spændende håber på det bedste.
Nu hvor magisk og dupreeh flonker må glaive og xyppe jo bevise de var en større del af det mest dominerende hold nogensinde ;)
#6(Med 2 svar)
29. marts 2022 kl. 16:43
Wasin
Den står jo nok mellem Astralis / coL eller EG om hvem der nupper det sidste spot. NaVi og Heroic bør klare frisag relativt nemt og AGO er bare fyld i den her gruppe.
#8(Med 1 svar)
29. marts 2022 kl. 17:18
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Heroic ligner favoritten i denne gruppe, og generelt til hele turneringen, synes jeg.
Navi ved vi slet ikke hvor står, de kan være faldet helt sammen, hvor meget har de praccet siden katowice? EG/COL/Astralis alle 3 mandskaber, hvor der ikke er meget materiale på dem, Astralis med en ny mand, EG/COL som ikke har fundet sig selv endnu.

Jeg synes 4 hold er et kæmpe spørgsmåltegn, AGO sidst, men Heroic klart 1er.
#10(Med 0 svar)
29. marts 2022 kl. 23:14
Wasin
Jeg antog bare NaVi sad bootcamp fra en given lokation og hele situationen ikke havde ændret sig meget hos dem - nu selvfølgelig med boombl4 nyheden der trækker dem markant ned.

Men det ved du nok mere om end mig trods alt :)!
#7(Med 0 svar)
29. marts 2022 kl. 17:14
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Lets go.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.