
HEN1 skriver under med GODSENT
HEN1 er en af Brasiliens bedste spillere, men han har ikke spillet i nogle store turneringer i lang tid.
Det får han muligheden for i GODSENT, hvor han blev hevet ind som stand-in, da felps blev nødt til at tage en pause på grund af personlige og helbredsmæssige årsager.
HEN1's status som stand-in er nu allerede skiftet ud med en permanent plads på holdet, selvom han endnu ikke har spillet en officiel kamp for organisationen. Det skriver GODSENT på Twitter.
Brasilianerens seneste tid har ellers ikke været fyldt med succeser. I 2022 har HEN1 spillet seks kampe for et hold kaldet ELES. Før det spillede han for 00NATION, der ikke indfriede målene om at kvalificere sig til majoren i Stockholm eller andre store turneringer.
HEN1 får sin debut for GODSENT den 23. marts, når de møder Movistar Riders i deres første kamp i gruppe C af ESL Pro League Season 15.
GODSENT består nu af:
-
TACO
-
dumau
-
b4rtiN
-
latto
-
HEN1
-
chucky (coach)
-- -
felps (Sygemeldt)