HEN1 tørnede senest ud for 00Nation.

GODSENT hiver erfaren AWP'er med til Pro League

Brasilianerne har bænket felps og hiver i stedet en tidligere FURIA-stjerne med til ESL Pro League.

GODSENT bænker felps forud for ESL Pro League sæson 15 og tager i stedet HEN1 med til LAN'et i Düsseldorf.

Brasilianerne har selv annonceret på Twitter, at felps for en stund må en tur på bænken på grund af personlige årsager. I en video fortæller felps også, at det er helbredsproblemer, som han skal arbejde på hjemme i Brasilien.

GODSENT har ikke officielt meldt erstatningen ud, men at dømme ud fra det lineup, de selv har sat ind på ESL's hjemmeside, så tager de den tidligere FURIA- og Luminosity-stjerne HEN1 med til turneringen.

GODSENT er havnet i gruppe C, hvor vi blandt andre også finder BIG, Liquid og Players, som er det navn, de fem Gambit-spillere stiller op under.

HEN1 blev i oktober bænket fra 00Nation og blev så fri på markedet i midten af december.

Senest spillede han med sin bror LUCAS1 i ELES, da de forsøgte at sikre deltagelse i RMR-turneringen. Det glippede dog, ligesom det også gjorde for GODSENT.

GODSENT stiller dermed med følgende holdkort til ESL Pro League:

  • Brasilien TACO

  • Brasilien dumau

  • Brasilien b4rtiN

  • Brasilien latto

  • Brasilien HEN1

  • Brasilien chucky (coach)

#1(Med 1 svar)
16. marts 2022 kl. 10:40
z1mZe
Skal Dumau så ikke awpe? Vil det ikke være en skam hvis han skulle rifle?
#2(Med 0 svar)
16. marts 2022 kl. 11:21
fobbe
tænker du ikke bare der ikke hare været andre/ bedre alternativer? så de er nødsaget til at tage ham med? så dumau stadig spiller awp mens hen1 spiller riffel
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.