Snappi og ENCE er nu i top 10 i verden.

Rammer top 10

Med opdateringen af verdensranglisten er ENCE nu blandt de 10 bedste. Astralis er omvendt ude af top 10.

ENCE rykker op på 9. pladsen og er dermed med til at sende Astralis ud af top 10.

Det er status, efter en ny opdatering af verdensranglisten landede mandag aften.

Her er ENCE og FURIA nye mandskaber i top 10, mens Entropiq og som nævnt Astralis henvist til 11. og 12. pladsen.

Det er Astralis' værste placering, siden de tilføjede blameF og k0nfig til holdkortet i november. Kort efter fik de hurtigt spillet sig tilbage i top 10, som de mandag rykkede ud af.

Bedste siden 2018

Det er Snappis bedste placering i år, men vi skal længere tilbage for at finde den højeste placering i den 31-årige danskers karriere.

Det var nemlig i november sidste år, da ENCE strøg helt op på en 7. plads.

Den opdaterede verdensrangliste byder desuden også på ændringer i toppen, hvor Gambit rykker ned på en fjerdeplads, mens FaZe og G2 hver rykker én plads op.

FaZe's andenplads er deres bedste placering siden juli 2018, eller mere præcist 1358 dage siden, FaZe sidst lå så højt oppe på listen.

NaVi sidder stadig ubestridt på førstepladsen, som de har indtaget siden midten af juli sidste år.

#1(Med 0 svar)
22. marts 2022 kl. 11:33
TruaXGOD
Velfortjent. De spiller sku noget flot counter strike i øjeblikket.
#2(Med 0 svar)
22. marts 2022 kl. 13:18
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Stærkt arbejde snappi!
#3(Med 2 svar)
22. marts 2022 kl. 13:18
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Stærkt arbejde snappi!
#4(Med 1 svar)
22. marts 2022 kl. 13:31
JSand
Dust2 fantasy vinder
Så stærkt arbejde, at du skulle skrive det to gange? :D
#6(Med 0 svar)
22. marts 2022 kl. 20:28
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Sig det på Lan.
#5(Med 0 svar)
22. marts 2022 kl. 19:43
PillerPaller
Hvorfor er astralis i top 15, er det fordi at de har licenser til de forskellige turneringer og ikke skal kvalle sig :)?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.