
Flames går hele vejen
Copenhagen Flames er klar til BLAST Premier Spring Showdown, efter det danske hold besejrede Hellslayers i kvalifikationens finale.
Danskerne fik ellers en skidt start på finalen, da Hellslayers vandt første map 16-14.
Copenhagen Flames rejste sig dog og vandt de to næste maps, hvoraf det ene måtte ud i hele tre gange overtid, før Flames sejrede.
Frem til finalen havde Flames først slået DREAM og KOVA i gruppespillet - begge med cifrene 16-14.
I semifinalen ventede Dignitas, som blev kørt fuldstændig over af HooXi og resten af de københavnske flammer.
I Showdown-turneringen skal otte hold dyste om en enkelt plads til BLAST Premier Spring Final.
Sådan fordeles pladserne i Showdown:
Heroic
Astralis
Copenhagen Flames
NIP
Movistar Riders
Bad News Eagles
Vinder af FantasyExpo
Vinder af MESA Nomadic