
Henvist til bænken
NBK- er færdig som aktiv MOUZ-spiller.
Sådan lød meldingen fra den 27-årige franskmand fredag eftermiddag på Twitter.
Det sker kun en uge efter, at organisationen sarkastisk på Twitter skrev, at MOUZ ikke ville have nok firepower uden netop NBK-.
Ikke desto mindre er NBK- nu blevet vejet og fundet for let, hvilket gør plads til tyske JDC på MOUZ-mandskabet. Den 21-årige spiller har frem til nu tørnet ud for MOUZ NXT, men nu træder han et skridt op ad stien og ind på organisationens førstehold.
Det begrunder holdets danske coach, Sycrone, således:
Efter et skuffende Pro League-gruppespil er alt fokus nu på RMR-turneringen. Vi har besluttet, at JDC's attitude, positivitet og kommunikationsevner bliver afgørende for holdet fremadrettet. Vi ved, det er svært for Nathan (red. NBK-), men vi tror inderligt på, at Jon (red. JDC) vil gøre en positiv forskel.
Netop RMR-turneringen, MOUZ nu retter sigtekornet imod, løber af stablen d. 17. februar, og her skal MOUZ spille om pladser ved den kommende Major i Antwerpen.
MOUZ består nu af:
-
dexter
-
frozen
-
JDC
-
torzsi
-
Bymas
-
sycrone (coach)
-- -
NBK- (bænket)