
NIP vinder gruppe A
Første gruppe ved ESL Pro League Season 15 er ved at falde på plads.
Med én spilledag tilbage er gruppens top- og bundhold fundet, efter de mødte hinanden på serveren i dagens kamp.
NIP var klare favoritter forud for kampen, da Looking For Org kun har formået at vinde ét map i løbet af deres tre første kampe, og selvom svenskerne lod Overpass glide ud mellem fingrene på dem, så var der ikke nogen tvivl om kampens udfald.
Sejren betyder, at NIP går direkte til kvartfinalen, mens gruppens toer og treer starter i ottendedelsfinalen.
Looking For Org er også definitivt ude af forårssæsonen af EPL. Med nul sejre efter fire kampe har holdet ingen chance for at komme top tre i gruppen.
NIP har i øjeblikket fire spillere blandt de ti bedst ratede i turneringen, hvor REZ topper listen, selvom holdet har spillet flest maps af alle hold i gruppe A.
Dagens resultat betyder også, at es3tag er første dansker videre til slutspillet.