ECSTATIC og Tricked er klar til Gamebox Invitational

Nu er de to første hold til Gamebox Invitational fundet.

Nu er der sat navn på to af de otte hold, der i april måned skal dyste om præmiepuljen på 50.000 kroner til Gamebox Invitational.

Det er ECSTATIC og Tricked, der er blevet inviteret til turneringen.

Der mangler dermed fortsat at blive fundet seks hold.

To af disse findes i POWER Ligaen, mens yderligere to hold findes om fredagen til LAN-eventet, hvor der kører en LAN-kvalifikation i MCH i Herning.

De otte pladser til Gamebox Invitational fordeles således:

  • Danmark ECSTATIC

  • Danmark Tricked

  • Invite

  • Vinder af POWER Ligaen Sæson 19

  • Pokalmester i POWER Ligaen Sæson 19

  • Online kvalifikation

  • Gamebox Festival LAN-kvalifikation

  • Gamebox Festival LAN-kvalifikation

Gamebox Invitational afvikles fra den 23. til 24. april, hvor de otte hold dyster i et eksklusivt område, hvor hvert hold får deres egen plads med dertilhørende lounge-pladser til tilskuere, familie, venner og management. Spillerne skal selv medbringe computer, skærm og udstyr.

Alle de hold, der ikke kvalificerer sig til Invitational, skal i stedet dyste om 15.000 kroner i Gamebox Open.

En hold-billet til Gamebox Festival koster 3.600 kroner, som dækker fem spillere og en træner.

Vi anbefaler, at alle hold, der gerne vil deltage, køber billet hurtigst muligt.

Hvis man allerede har en billet og kvalificerer sig til Invitational-turneringen, fx via POWER Ligaen, kommer Gamebox Festival til at refundere 20% af beløbet, så det svarer til den pris, holdene skal betale for at deltage i Invitational.

Med andre ord: I kan lige så godt få købt billet og sikret jer en plads med det samme, da der er en begrænset mængde pladser.

Det er Dust2.dk, der står for afviklingen af Gamebox Invitational, mens Gamebox afvikler LAN-kvalifikationen om fredagen og Gamebox Open lørdag og søndag.

Du køber billet til Gamebox Festival ved at trykke her, hvor du også kan læse mere om eventet.

#1(Med 2 svar)
10. marts 2022 kl. 15:22
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Kunne være virkelig fedt med et internationalt hold som det sidste 🤞
#2(Med 1 svar)
10. marts 2022 kl. 16:25
Phy
Tricked
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvis de gad, så ville Apeks være et nice hold at få med.
#4(Med 0 svar)
11. marts 2022 kl. 08:04
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Apeks, apeks rebels(53 world rankings) eller mad lions(Borup og tmb).
#3(Med 1 svar)
11. marts 2022 kl. 04:32
PeterBech
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
MASONIC, selvsagt ;-)
#5(Med 0 svar)
11. marts 2022 kl. 08:29
casle
Major deltager
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vi spiller pokal turneringen i morgen, så vi håber vi kan få en plads den vej igennem.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.