
Astralis skifter midlertidigt coach
Astralis bytter ud på trænerposten i de kommende måneder.
Det er Astralis Talent-coachen trace, der får lov til at stå bag førsteholdet, hvor han bytter plads med hans tidligere holdkammerat ave.
Organisationen har taget dette valg, da ave stadig udstår sin straf, der blev tildelt som følge af brug af "coach-buggen".
ESIC gav ham seks måneders ban ved turneringer holdt af ESIC-partnere, mens Valve udmålte deres egne bans.
Her fik ave at vide, at han ikke kunne deltage i de næste to majors, hvor PGL Major Antwerp 2022 er den anden og sidste major, som ave er bannet fra.
trace trådte til som coach for Astralis Talent i starten af 2022, hvor han afløste VNG. Han har tidligere coachet ECSTATIC, mens de gjorde deres indtræden i top 30 på HLTV's verdensrangliste.
ave og trace er gamle holdkammerater fra det legendariske mTw-hold fra Counter-Strike 1.6, som også havde zonic på holdkortet.
Første turnering for trace på førsteholdet bliver ESL Pro League Season 15, der starter den 9. marts. trace har dog lidt ekstra tid til at lære spillerne at kende, da Astralis er havnet i fjerde og sidste indledende gruppe.
Astralis stiller nu med følgende:
-
gla1ve -
Xyp9x -
blameF -
k0nfig -
Farlig -
trace (Coach)
























