
Operation Riptide slutter og nye maps i match making
Operation Riptide er fortid, men du behøver ikke at skynde dig med at indløse dine optjente tokens. De kan udveksles til skins, agents eller stickers indtil den 27. marts.
Du skal heller ikke ærgre dig over ikke længere at kunne spille korte kampe i Matchmaking eller Deathmatch i hold, da alle de nye game modes bliver en fast del af spillet.
Det skriver Valve bl.a. i de nye patch notes.
Af andre spændende ændringer er en stor udskiftning i de tilgængelige maps.
Iris er et nyt bombe defusal map, lavet af skaberen af Mirage, mens du på Climb skal redde gidsler fra terroristerne.
For at give plads til de nye baner, så har Basalt og Insertion II måtte lade livet.
De nye maps kan spilles i Matchmaking, Casual og Deathmatch.
Sådan ser Iris ud

Climb foregår i Curitiba, der er hovedstad i en af Brasiliens stater

Der er også kommet udskiftninger af baner i de andre game modes Wingman og Danger Zone. Det kan du læse mere om i de officielle patch notes.























