HooXi afviste blankt at diskutere transfer under majoren.

Nye detaljer: Copenhagen Flames fik transfertilbud under majoren

Copenhagen Flames har netop udgivet 2. episode af deres dokumentarfilm, Bring The Flames, hvor man kommer helt tæt på spillerne.

Allerede under majoren modtog Copenhagen Flames et transfertilbud på hele holdet.

Det afslører organisationen i den nyeste episode af deres dokumentarserie, hvor man kommer helt tæt på spillerne under majoren i Stockholm.

I episode 2 af dokumentarserien ser man nemlig episoden, hvor Daniel Vorborg, esportdirektør og cheftræner for Copenhagen Flames, præsenterer spillerne for det tilbud, Copenhagen Flames har modtaget.

I dokumentaren fremgår det blandt andet, at organisationen, der vil købe holdet, er interesserede i alle Flames-spillerne, og at organisationen gerne vil have en afklaring relativt hurtigt, men uden at gå ind i direkte kontraktforhandlinger.

De bedste betting sider med de bedste odds på CSGO kan du finde her.

Kontant afvisning

Tilbuddet bliver dog hurtigt manet til jorden af Flames-IGL, HooXi, der blankt afviser at diskutere potentielle transfers under majoren.

Det udtaler han klart og kontant i videoen således:

Jeg vil bare gerne sige med det samme, at det er der ingen, der skal tænke over nu. Det kommer ikke til at ske. Det skal vi ikke tænke over, og det skal vi overhovedet ikke bruge energi på lige nu. Jeg føler bare, at det kommer til at ødelægge alt muligt. Det er fuldkommen åndssvagt at skulle bruger energi på under en major.

Det er således tydeligt på Flames-IGL'en, at han ikke vil lade tankerne om en potentiel transfer fjerne spillernes fokus på at levere resultater her og nu:

Jeg føler, at det ville starte alle mulige tanker inde i mit hoved. Specielt, hvis de også vil have os til at flytte. Det stikker da helt af! En ting er, at man skal til at overveje, hvad man skal have af penge, men jeg føler fandme, at det er mange tanker, man skal til at smide ind i hovedet på en gut som Jabbi, om hvorvidt han skal flytte eller ej.

Du kan se hele episoden her, hvor man følger holdet på deres færd under majoren:

#1(Med 4 svar)
6. februar 2022 kl. 21:06
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Allerede i oktober begyndte vi første samtaler med pågældende klub omkring et salg, de blev konkrete omkring transfersum under majoren - og vi stoppede først forhandlingerne d. 23 december.
Det var et meget langtrukkent forløb
#2(Med 1 svar)
6. februar 2022 kl. 21:09
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Hold da op. I øvrigt stor respekt for måden, hvorpå i håndterer den her slags ting. Jeg tror, det er de færreste organisationer, der involverer alle spillerne og lytter til deres tanker!
#4(Med 0 svar)
6. februar 2022 kl. 21:14
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er en stor del af vores DNA, at spillerne føler sig inkluderet og fair behandlet. Det er den måde vi bedst kan lide at køre tingene på, men det har helt bestemt også udviklet sig til en konkurrence fordel. Vi oplever at spillere har valgt at komme til Flames på trods af at de har større tilbud fra andre steder, så det er en win-win hele vejen rundt.
#6(Med 1 svar)
6. februar 2022 kl. 21:28
JakobHelms
Var pågældende klub interesseret i alle 5 spillere hele vejen igennem, eller var det nogensinde på tale, at det kun var enkelte af spillerne der skulle rykke med over til den specifikke klub, der blev talt med der?
#7(Med 0 svar)
6. februar 2022 kl. 21:35
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Der blev talt med flere forskellige klubber i perioden. Nogle var interesserede i hele holdet, andre kun i enkelte spillere - men holdet var fast besluttet på at blive sammen, og nogle af dem afviste at tale om ellers ekstremt lukrative tilbud
#3(Med 3 svar)
6. februar 2022 kl. 21:12
JernLars
Rigtig god dokumentar. Kæmpe respekt for den ærlighed og gennemsigtighed på holdet. Jeg er ikke sikker på at alle hold ville have inkluderet offers fra andre hold. Jeg ser frem til næste afsnit
#5(Med 2 svar)
6. februar 2022 kl. 21:22
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vi har valgt at vi godt kan tillade os at dele alt information udover præcise beløber, og de klubber vi var i snak med løbende.
De fleste af de her interviews er også fortaget på et tidspunkt hvor vi alle troede holdet blev solgt - så det er lidt ekstra kontekst til de snakke der er
#9(Med 1 svar)
7. februar 2022 kl. 10:25
JernLars
Det er dejligt at følge et hold som virker oprigtigt, i modsætning til et der består af 5 spillere der er tvunget til at lave noget PR, som man kan mærke at de ikke vil.

Hvis I havde solgt holdet, havde i så begyndt forfra med grønne spillere, eller havde I gået efter nogle af de T1 spillere der er uden et hold?
#11(Med 0 svar)
7. februar 2022 kl. 11:34
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Der havde helt sikkert indgået nogle store navne
#8(Med 0 svar)
7. februar 2022 kl. 09:21
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg er stadig kæmpe fan af organisationen og holdet. Jeg glæder mig til at se næste episode, men især også tiden efter majoren hvor resultaterne, pænt sagt, har været meget svingende. Alene det at organisationen giver sig tid og inddrager holdet, er så fedt! Godt gået CF!
#10(Med 0 svar)
7. februar 2022 kl. 11:23
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg håber på en resurgence af holdet, det har ikke været en god start på 2022.
Men med en god organisation i ryggen og fokus på det rette sted, så skal resultaterne nok komme. Nu har man vist hvad der er potentiale til og det skal de bare arbejde videre med, så må tiden vise om det var så langt de kunne nå.

Go Flames 🔥
#12(Med 0 svar)
7. februar 2022 kl. 12:44
OoO
Fedt at Jabbi bare melder ud med det samme han ikke er interesseret i at flytte. Viser nosser på sådan en ung fyr.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.