Vinderen af POWER Ligaen Sæson 26 skal findes
LIVE
Sera Esportoutfit skal i ilden to gange tirsdag aften.

Tophold forsætter ubesejret stime

Efter tirsdagens kampe ligger tre mandskaber a point i toppen.

Der var dømt topbrag tirsdag aften, da POWER Ligaen 1. Division løb over skærmen endnu en gang.

Aftenen bød på syv opgør, og efter disse endte kampe har vi nu et nyt tophold.

Sera Esportoutfit havde nemlig to opgør på programmet, og her leverede mandskabet som lovet. Først besejrede Boring og co. det andet tophold FG.Sharkgaming i et hektisk overtidsdrama, inden forsinket5 måtte lide en lignende skæbne i en 16-12-sejr til det nye tophold.

Sera Esportoutfit har dermed spillet sig i toppen af ligaen, hvor de ligger side om side med Falcons og ESIMED, som også begge har 21 point.

Utrolig tæt bundstrid

Mens topholdene fortsætter med at vinde, så bliver der byttet point længere nede i tabellen, hvor bundstriden er ufattelig tæt.

De nederste syv mandskaber ligger nemlig så tæt, at det blot er tre point, som adskiller dem, hvorfor enhver sejr kan være afgørende for, hvor man placerer sig.

I tirsdagens kampe spillede ingen af mandskaberne sig dog meget længere væk fra bundstriden. AaB Akademi havde ellers god mulighed for at distancere sig med tre opgør på programmet, men holdet hentede blot tre point, hvorfor de blot spillede sig op på sjettepladsen.

forsinket5 og Campus Vejle * Instinct spillede også for vigtige point her til aften, men med blot én sejr ud af to mulige blev der ikke gjort nok for virkelig at separere sig fra bunden.

Efter tirsdagens spillerunde ser stillingen således ud:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.