
Hård aften for de nye mandskaber
Ni point ud af 30 mulige.
Så mange blev det til for oprykkerne i mandagens spillerunde i POWER Ligaen, hvor ligaens nyeste mandskaber havde det svært.
Ét af de hold var Brøndby Esport, som inden aftenen havde top 6 i sigte, men dette glippede.
Oprykkerne startede ud mod LosReyes, og her gav Brøndby da sidste sæsons finalister kamp til stregen. Til slut var det dog aldrig nok, da Patti ledte LosReyes til en 16-11-sejr.
Brøndbys aften kunne derfor kun blive bedre herefter, men sådan skulle det ikke gå. BehinDxs mandskab fik først bank af DREAM.gg, inden Tricked også gjorde det onde ved oprykkerne, som derfor gik fra aftenen med nul point.
Bunden er helt tæt
Efter mandagens opgør er der lagt op til en lang række vigtige opgør i næste uge, idet bunden er helt tæt.
Endnu tættere blev da da også mandag aften, hvor både Atlantic og AGF glippede muligheden for at spille sig lidt væk fra bunden.
Førstnævnte blev først udraderet af DREAM.gg, mens Equips tropper også blev besejret af Tricked.
AGF, som ellers kom direkte fra at have vundet GGW, kunne slet ikke finde samme niveau frem i denne runde. 'De Hviie' sejrede først over Linx Legacy, men herefter fik de stryg af ligaens bundprop SERA Esport, som ikke havde point på bordet inden opgøret.
SERA Esport var da også det eneste af de nye mandskaber, som gik fra aftenen med det fulde antal point. Både Linx Legacy og HeroC1ty gik nemlig fra aftenen med blot tre point på bordet, hvilket altså sammenlagt gjorde det til ni point ud af 30 mulige for de nyeste ansigter i POWER Ligaen.
Sådan ser stillingen ud efter mandagens runde: