
Heroic skyder sæsonen i gang
Heroic skyder sæsonen i gang tirsdag formiddag.
De danske drenge er nemlig direkte inviteret til kvartfinalerne i Pinnacle Winter Series 1, hvor der er 265.000 kroner og en plads til LAN Sweet LAN 2022 på højkant.
Modstanderen er dog ikke hvem som helst, idet cadiaN og co. står over for verdens nummer 16, K23, som er startet 2022 stærkt ud med en sejr over blandt andre Astralis.
Flames skal i ilden
Forinden Heroics første duel i år er der dog også et andet dansk mandskab, som skal i ilden.
Copenhagen Flames er nemlig også blevet inviteret direkte til kvartfinalerne, hvor de møder Eternal Fire, der så sent som mandag aften blev en del af top 20 på HLTVs rangliste.
De københavnske flammer startede året ud med en sejr over Young Ninjas, inden forZe besejrede dem, men nu får de altså mulighed for at sikre sig den første sejr over et top 20-mandskab i år.