Nu begynder GGW Against all odds
16 hold har tilmeldt sig årets første danske LAN turnering, hvor der er 13.500 kr. på højkant.
AGF Esport, Brøndby eSport og team represent er blandt favoritterne til at gå hele vejen, men man skal ikke undervurdere hold som Blomsterkat, NakOgAed, lidt koldt og Jyderne1.
I aften skal de 16 hold spille gruppespil, hvor de otte bedste skal findes.
Derefter står den lørdag på double-elimination playoff, hvor vinderen af årets GGW-pokal og 10.000 kr. bliver kåret.
GGW var først aflyst, men som følge af lempelser af Corona-restriktionerne kunne arrangørerne alligevel få lov til at afholde eventet i Gigantium i Aalborg til stor glæde for både hovedarrangør Lasse Kjær og den danske Counter-Strike scene.
Den sene tilladelse til at afholde eventet har betydet, at der er blevet nedskaleret i forhold til de oprindelige planer. Publikumspladser, præmiepenge og billetpris er alle skåret i forhold til det planlagte GGW #26, som GGW Against all odds er en erstatning til.
De 16 hold der deltager i CS:GO Open turneringen er:
AGF Esport
Luxera dybhosting
GammaLeonis
Jyderne1
team represent
NakOgAed
lidt koldt
Team Solo Bolo
Brøndby eSport
Blomsterkat
Vesttribunen
02NATION
Det fint
Jadekrigerne
Care Bears
Mean Old Spirit
Hold, resultater og brackets kan ses her, og kampene bliver streamet live på kanalen herunder.