
FACEIT klar med ny opdatering
Få dage efter at være blevet solgt er FACEIT klar med en ny opdatering.
Det skriver selskabet på Twitter.
Opdateringen bringer hele tre ændringer, som fremover skal gøre oplevelsen endnu bedre.
Én af de ting, der bliver ændret på, er, at man fremover skal vælge minimum tre baner, når man vil spille FACEIT Premium.
Førhen kunne man, hvis man havde købt FACEIT Premium, vælge præcist hvilket map, man ville spille. Det var dog heftigt kritiseret, og den nye ændring har derfor også medført roser fra flere på Twitter.
Foruden den skelsættende ændring til FACEIT Premium er der også landet to yderligere opdateringer.
FACEITs kampside er blevet redesignet og optimeret, mens også kampsiden fremover viser mere avancerede statistikker for alle spillere - noget, der tidligere har krævet en tilføjelse til Google Chrome.