tre BLAST turneringer vil være i arenaer.

BLAST Spring Groups starter i januar

Den danske turneringsarrangør har annonceret årets program og ændringer i formatet. Vi giver dig her et overblik over de vigtigste punkter.

Foråret kommer tidligt i år for BLAST, der begynder deres Spring Groups turnering den 28. januar.

Arrangøren melder samtidig hele kalenderåret ud, så du allerede nu ved, hvad du kan se frem til.

Udover datoer er der også ændringer i formatet på programmet.

BLAST Premier Group Stage vil nu starte i et Bo1-format.
Partnerholdene bliver delt op i tre grupper, hvor de spiller Bo1 double-elimination. Grupperne bruges til at rangere holdene, hvorefter de spiller mod hinanden på tværs af grupperne i Bo3-kampe. Vinderne af grupperne kvalificerer sig direkte til de tilhørende Finals turneringer. 2.- og 3.-pladserne skal dyste mod hinanden om de sidste tre billetter til BLAST Premier Finals.

De resterende hold må igennem den svære BLAST Showdown turnering, der også er blevet justeret i år.

Som noget nyt bliver BLAST Showdown delt op i to turneringer. En for Europa og CIS og en for resten af verden. Det betyder, at hver del har otte hold, der spiller om én plads ved BLAST Finals.

BLAST Premier kommisæren, Andrew Haworth, udtaler.

De sidste to år har BLAST Premier givet fans utallige storylines, exceptionel Counter-Strike og industri-førende produktion. Vi er glade for at være tilbage på tredje år og glæder os til at løfte standarden endnu højere.

Vi har også lyttet til holdene omkring kampplanen, og vi har derfor besluttet at hold kun skal spille én Bo3 om dagen.

Gruppefordelingen til BLAST Premier Spring Groups er allerede på plads. Her kan du se, hvem der indledningsvis skal spille Bo1-kampe mod hinanden.

#1(Med 1 svar)
13. januar 2022 kl. 19:05
JakobHelms
Spøjst med seedingen, som ikke er baseret på BLASTs eget leaderboard, når så mange af holdene er ramt af usikkerhed eller uannoncerede rosters. Gruppe C er godt nok blevet hård (men det er også den gruppe, der seedingmæssigt med det her system ender tættest, så det giver god mening).

Det bliver vildt spændende at se. 8 ud af 12 line-ups (deriblandt hele gruppe C!) er nye ift. sidste BLAST-turnering.
#2(Med 0 svar)
13. januar 2022 kl. 19:10
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fan af OPAA
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ja den her turnering ligger godt i kalenderen for BLAST i modsætning til dem de havde i slutningen af 2021.

Mener BLAST har fået holdene til at seede dem selv de forrige gange også, så det er nok bare en fortsættelse af det. Så skal man også huske at intet bliver afgjort på baggrund af de her grupper. De bliver "kun" brugt til at give forlommer i Bo3-delen af turneringen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.