larsen: DREAM og MASONIC burde ikke blive svære
POWER Ligaen er kun lige begyndt, men en af favoritterne har allerede lagt sig i spidsen. Det er Tricked, der har vundet tre ud af tre kampe, og dermed har seks point ned til 2.- og 3.-pladsen.
I den anledning har vi taget en snak med Tricked AWP'eren larsen.
I har fået en god start på sæsonen med tre ud af tre sejre. Nogle ville kalde det pligtsejre, da i var favoritter i alle kampene. Er i tilfredse med det niveau i har vist indtil videre?
Selvfølgelig er vi tilfredse med pointene, og spillet er i en opadgående kurve. Vi vil gerne vise så god figur som muligt i ligaen, og det kan vi kun gøre på en måde, og det er at vinde.
Om vi er startet på 100% er måske lige grovt nok. Vi starter i hvert fald noget stærkere, end vi gjorde, da vi startede med at spille med IceBerg. Vi bygger hele tiden på. Vi drager afsted på bootcamp igen fra i dag af, og det er vores 2. bootcamp inden for 2 måneder, så vi yder en indsats for at oppe vores performance fra sidste sæson. Det er det mindste, vi kan gøre. Når der er styr på vores små fejl, så kommer vi længere, end nogen af os på holdet har været før.
Astralis Talent fik flest runder mod jer, men hvem føler du gav jer størst modstand indtil videre?
Ved ikke om jeg vil sige, at Astralis Talent var dem, som gav os mest modstand.
Vi starter på T-siden og kan ikke rigtigt få hul på bylden. Vi får så lavet lidt om i vores gameplan og korrigerer ret fornuftigt til, så vi får nogle runder. Da vi så kommer CT, er det egentlig en solid cruisecontrol, hvor den eneste runde, de vinder, som faktisk er en reel runde, er første køb. Vi sidder 4-5 mand med 16k i halvdelen af 2. halvleg. Så at vi taber begge pistoler koster selvfølgelig mange runder, og det gør nok også, at kampen ser tættere ud end den egentlig var.
Jeres næste to kampe er mod DREAM.gg på mandag og MASONIC næste mandag. Det er begge hold, der ligesom jer nåede slutspillet i sidste sæson. Hvad forventer du af de kampe, vil i blive testet?
Jeg ved ikke, om vi vil blive testet. Jeg tror, vi overordnet set ville være lidt skuffede, hvis vi skulle blive testet, som det ser ud pt. Men det er stadig bo1. At de har nået slutspillet i sidste sæson, er ikke noget der skræmmer os. Så det er bare at gå ind til kampene som favoritter og performe. De burde ikke være svære, det skal være os, som spænder ben for os selv, for at tabe de kampe.
Lad os se hvad MASONIC kommer med, men jeg føler stadig, det burde være en sejr til os anyday of the week. Vi er begyndt at steppe op, og det skal vi også kunne vise i den nationale liga.
Vi må vise blaq, hvem der egentlig er boss.
Tricked møder DREAM.gg på mandag d. 17 og MASONIC d. 24 januar. Begge hold har deres første kamp i POWER Ligaen til gode.
Kampene kan følges på dust2.dk's twitch-kanal, der igen dækker Danmarks øverste liga på mandag.