oskar nåede lidt over et år i SINNERS-trøjen.

Tjekkisk veteran færdig i SINNERS

Det blev til lidt over et år i SINNERS-trøjen for oskar.

*Opdateret klokken 14.31: SINNERS har overfor HLTV fortalt, at oskar er på vej til et andet europæisk hold.

oskar er færdig i SINNERS.

Det skriver både den tjekkiske organisation og spilleren selv på Twitter onsdag middag.

Dermed blev det til lidt over et år hos SINNERS for oskar, der tidligere i karrieren har tørnet ud for blandt andre MOUZ, HellRaisers og Sprout.

Mest bemærkelsesværdigt i SINNERS-tiden er nok - foruden en 19. plads på verdensranglisten - kvalifikationen til ESL Pro League Sæson 14 i efteråret. Her endte SINNERS som femmer i gruppe B, der desuden talte Virtus.pro, Complexity, forZe, OG og G2.

Ind på SINNERS er i stedet kommet tjekkiske forsyy, der senest tørnede ud for Enterprise.

Hans gennemsnitsrating for de seneste tre måneder er 1.17, men det hører dog med til statistikken, at det ikke er mod top 30-modstandere.

Ikke færdig

oskar selv har også lagt et statement ud i forbindelse med nyheden. Her skriver den 30-årige tjekke, at holdet de seneste par måneder har været stagnerende, og at der skulle ske noget.

De sidste to måneder var ikke så gode, vil jeg sige, selvom vi vandt nogle tjekkiske events, og kvalificerede os til v4 og så videre. Det føltes, som om vi stagnerede og ikke bevægede os fremad. Efter mange dages grublen over, hvad der sker, og hvad der vil ske i fremtiden, besluttede jeg at forlade holdet. Det var virkelig hjerteskærende for mig, for jeg forventede et andet resultat fra min rejse i SINNERS, skriver oskar blandt andet.

Overfor HLTV fortæller SINNERS, at oskar er på vej til et andet europæisk mandskab.

Tomáš (oskar, red.) har modtaget et rigtig godt tilbud fra det europæiske hold, han var interesseret i, og vi blev enige om en handel, lyder det fra den tjekkiske organisation.

oskar selv slår også fast, at han ikke har tænkt sig at hænge musen på hylden endnu. Men hvor tjekken næste gang kommer til at tørne ud, må vi vente med at finde ud af.

I bliver nødt til at vente et par dage mere, før jeg afslører mit næste træk. Jeg har stadig drivet og glæden ved at spille og konkurrere, så jeg giver ikke op endnu. Før jeg begynder at coache eller noget andet, har jeg stadig nogle pligter i CS:GO, skriver oskar og slutter af med frasen, der er en lettere omskrivning af titlen på en gammel MOUZ-fragmovie:

Motivated, willing and able.

Med oskars afgang består SINNERS nu af:

  • ZEDKO

  • beastik

  • SHOCK

  • NEOFRAG

  • forsyy

  • Tomkeejs (coach)

#1(Med 1 svar)
12. januar 2022 kl. 14:23
Hunt
I nyheden på hltv står der at han er blevet solgt, så tænker vel bare han har fået et bedre tilbud?
#2(Med 0 svar)
12. januar 2022 kl. 14:33
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er også rigtigt. Jeg har fået opdateret det i nyheden. Tak for heads up!
#3(Med 0 svar)
12. januar 2022 kl. 17:51
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Må indrømme, at jeg ikke lige kan se hvem i toppen, der skal bruge Oskar :/

Altså Mad Lions mangler to spillere, men det virker bare ikke som klubben der henter en spiller i trediverne.

Red: ok Michu til Mad Lions, så de mangler 1 spiller.
Rygtet går dog på Gorillaz :/ Troede egentlig det ville blive lagt i graven.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.