
ECSTATIC sikrer billet til Funspark ULTI LAN
Selvom ECSTATIC gik ud på en sidsteplads ved sidste europæiske playoff af Funspark ULTI 2021, så var selve deltagelsen nok til at give det danske hold de fornødne point på turneringsarrangørens rangliste.
Her ender de på andenpladsen over hele sæsonen, der har kørt siden marts 2021. Med to pladser på højkant, var det akkurat nok til at sikre deltagelse til offline-eventet.
Andre hold der allerede nu skal booke billetter til Kina inkluderer BIG, Extra Salt og K23.
Høster EuroBonus-point hos SAS
Danskerne kan godt finde det rødbedefarvede pas frem. Det er nemlig det andet LAN-event, som ECSTATIC har på programmet i 2022, da de også har kvalificeret sig til LAN Sweet LAN i Serbien, hvor der er 1,65 mio. kr. på at spille om.
Her vil de kunne møde hold som Complexity, Virtus.Pro, Mouz og OG - såfremt holdene altså har en startfemmer på det tidspunkt.
ECSTATIC spiller stadig uden træner efter de sagde farvel til trace i starten af december. Det kunne derfor være oplagt at bruge juleferien på at få kørt en ny coach ind inden de store turneringer begynder.
ECSTATIC består af:
-
Daffu -
birdfromsky -
maNkz -
FASHR -
WolfY





















