
Tricked går fuldtid med hele holdet
Fremtiden er på plads for Trickeds førstehold.
Det står klart, efter det danske mandskab onsdag har præsenteret, at samtlige fem spillere har underskrevet nye kontrakter. Kontrakterne er samtidig den officielle tilføjelse af larsen og IceBerg.
Samtidig følger Tricked også i kølvandet på Astralis Talent og går fra næste år fuldtid.
Og det glæder naturligt nok den assisterende sportsdirektør rizc, der ser frem til næste år i Tricked.
Jeg glæder mig meget til at se, hvad drengene kan drive det til i 2022, især nu med den officielle tilføjelse af IceBerg og larsen på fulde kontrakter. Med det her lineup har vi muligheden for at bygge en stærk sæson op, siger rizc til Trickeds hjemmeside.
For IceBerg bliver det en tilbagekomst til Tricked, hvor han tidligere har tørnet ud på akademi-holdet.
Det er super fedt at være tilbage. Især i de professionelle rammer, som de har i Tricked. Det er lækkert at tage niveauet op og se det arbejde, jeg har lagt, i betaler sig.
Det må være to og et halvt år siden, jeg spillede på academy holdet, og jeg nu tager steppet op til PRO-holdet. Så det er super fedt at være en del af, siger IceBerg.
Dust2.dk har været i kontakt med Tricked, der oplyser, at kontrakterne er gældende til og med 30. november 2023.
Tricked består af følgende:
-
larsen
-
kiR
-
IceBerg
-
PR1mE
-
kwezz
-
Winspai (coach)