HooXi skød holdet til sejr på andet map.

Flames besejrer landsmænd i finalen

Finalen i Malta Vibes Knockout bød på et sandt danskerbrag mellem landets nummer tre og fire.

Copenhagen Flames vinder Malta Vibes Knockout Series 4 med en 2-0-sejr over landsmændene fra ECSTATIC i finalen.

ECSTATIC fik ellers en flyvende start på CT-siden af Nuke, og efter sideskiftet sikrede de hurtigt en 13-5-føring over flammerne. Copenhagen Flames var dog langt fra færdige, da de vendte slagets gang for at løbe med sejren i overtid.

De gode takter fortsatte på Inferno, hvor det denne gang var Flames der lagde ud med en 6-0-føring. maNkzs mandskab tog dog de følgende seks runder for at udligne stillingen og sikrede en tæt første halvleg. Herefter dominerede flammerne dog T-siden, da de med otte sammenhængende runder lukkede finalen med 2-0.

Copenhagen Flames
2 - 0
ECSTATIC
Alle maps
Copenhagen Flames K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Fredrik 'roeJ' Jørgensen 54 - 37 +17 94.2 78.3% 1.36
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 45 - 32 +13 65.7 73.3% 1.16
Danmark Jakob 'jabbi' Nygaard 36 - 38 -2 76.5 73.3% 1.12
Danmark Rasmus 'HooXi' Nielsen 35 - 38 -3 70.8 65.0% 0.97
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 37 - 39 -2 61.2 65.0% 0.89
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Jakob 'Daffu' Schildt 48 - 39 +9 89.9 73.3% 1.22
Danmark Marcus 'maNkz' Kjeldsen 39 - 38 +1 67.3 75.0% 0.99
USA Adam 'WolfY' Andersson 35 - 38 -3 58.2 60.0% 0.93
Dion 'FASHR' Derksen 37 - 50 -13 70.9 56.7% 0.84
Danmark Thomas 'birdfromsky' Due-Frederiksen 25 - 42 -17 59.0 58.3% 0.74

Præmiepuljen, der lyder på godt 330.000 kroner, fordeles således, at holdene vinder en bonus, hver gang de går videre.

Finalesejren udløser dog den største bonus, og Copenhagen Flames kan derfor gå fra turneringen med sammenlagt 160.000 kroner, mens ECSTATIC må nøjes med 53.000.

I løbet af turneringen nedlagde Flames MAD Lions, Dignitas og AVE, mens ECSTATIC slog MOUZ NXT, BLINK og Nemiga ud.

Begge de danske mandskaber var inviteret direkte til turneringens andet stadie og var blandt favoritterne fra start.

Top 8-placeringerne i Malta Vibes Knockout Series 4 ser ud som følger:

  • 1. Danmark Copenhagen Flames

  • 2. Danmark ECSTATIC

  • 3.-4. MOUZ NXT

  • 3.-4. Sverige Dignitas

  • 5.-8. 1WIN

  • 5.-8. INDE IRAE

  • 5.-8. MAD Lions

  • 5.-8. BLINK

#1(Med 3 svar)
9. december 2021 kl. 18:34
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sådan, stort tillykke. Ser ud til de har fundet lidt af formen igen! Også det rigtige tidspunkt, ESEA playoff må være det ultimative mål at vinde! 🔥🔥
#2(Med 2 svar)
9. december 2021 kl. 18:54
Hunt
Det behøver de ikke engang, Complexity kommer med spottet i pro league til dem 🙂
#3(Med 1 svar)
9. december 2021 kl. 19:28
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Haha sandt , men tænk en legeplads at have for fremtidens talenter i Flames 😅
#4(Med 0 svar)
9. december 2021 kl. 20:04
Hunt
Det er rigtigt, det ville være en god start som nyt Flames hold lige at starte ud med pro league :D
#5(Med 0 svar)
11. december 2021 kl. 11:41
MrBlond
Sådan Flames, så begynder formen og vende lidt tilbage igen.😎🔥🔥
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.