gla1ve skal snart forberede sig på endnu en BLAST-turnering.

Disse hold er klar til BLAST Premier World Final

Året slutter af med et brag, når turneringen med en præmiesum på 6,5 millioner kroner løber af stablen.

Der er dansk islæt på tre ud af otte hold, når BLAST Premier World Final skydes i gang den 14. december.

Det blev bekræftet for nylig, da BLAST Premier Fall Final i Royal Arena blev færdigspillet.

Tre hold havde nemlig allerede kvalificeret sig til turneringen, mens de resterende fem skulle findes ud fra BLASTs egen ranking.

Her sluttede henholdsvis NaVi, Gambit og Heroic på første-, anden- og tredjepladsen. Disse tre hold havde dog allerede kvalificeret sig til turneringen, hvorfor de resterende pladser altså blev givet til nummer fire til otte på listen.

Dermed er G2, Vitality, NIP og Astralis klar til BLAST Premier World Final, mens også Liquid lige netop kom med via ottendepladsen.

Danske Heroic var det første hold, der kvalificerede sig til turneringen. Det gjorde de, da de tilbage i april vandt ESL Pro League sæson 13.

Gambit fulgte dem lige i hælene, da de i juni sikrede sig førstepladsen i BLAST Premier Spring Final, mens NaVi sikrede spottet efter sejr i ESL Pro League sæson 14.

BLAST Premier World Final forløber fra den 14. til den 19. december. Her er der hele 6,5 millioner kroner på højkant, hvoraf halvdelen går til førstepladsen.

Følgende hold spiller med i BLAST Premier World Final:

  • Danmark Heroic

  • Danmark Astralis

  • NaVi

  • Gambit

  • G2

  • Vitality

  • Sverige NIP

  • USA Liquid

#1(Med 9 svar)
30. november 2021 kl. 22:35
verSatile
Bliver det afholdt online?
#2(Med 8 svar)
30. november 2021 kl. 23:32
Hunt
På LAN, nok et studie. Man ved ikke hvor endnu. (Det er ikke meldt ud)
#3(Med 3 svar)
1. december 2021 kl. 07:11
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Så er det sgu nok studie. Ellers er der satme travlt med billetsalg, hvis de ikke har meldt noget ud endnu.
#4(Med 0 svar)
1. december 2021 kl. 08:42
Eath
Ellers meget synd, det kunne jo sagtens holdes med publikum her i Skandinavien
#5(Med 1 svar)
1. december 2021 kl. 12:11
crisp
det kunne også være at dem der havde købt billetter til sidste world finals (som jo så blev holdt online), fik lov at beholde dem?
#7(Med 0 svar)
1. december 2021 kl. 17:16
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jo jo, men hvis jeg havde købt billet til en event i Odense, fået lov til at beholde billetten og ny lokation i Brasilien blev annonceret med et par ugers varsel, så var jeg nok ikke dukket op alligevel.

Men det ser ud til at blive Lan i kbh. :)
#6(Med 3 svar)
1. december 2021 kl. 14:15
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Bliver LAN uden tilskuer i København et sted (hvor de har studie).
#8(Med 2 svar)
1. december 2021 kl. 17:59
Hunt
Yes, havde godt hørt det måske blev i Købenavn i studie, men vidste ikke hvor legit de "rygter" var.. :)

Det er lidt ærgerligt at fall final var et stort event, men world finals bliver et studie event..
#9(Med 1 svar)
1. december 2021 kl. 19:53
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er meget ærgerligt, efter det show de fik stablet på benene.
Vi må håbe et IEM Katowice bliver med tilskuer.
#10(Med 0 svar)
1. december 2021 kl. 20:07
Hunt
Det burde det, de har i hvert fald solgt billetter. Så medmindre det hele går ned med corona igen, så burde det være ok :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.