
fnatic fritstiller AWP'er
fnatic hentede i sidste måned smooya ombord på holdet, hvorfor AWP'eren Jackinho blev placeret på bænken.
Efter godt halvanden måned siger fnatic nu endelig farvel til den 22-årige svensker. Det melder organisationen mandag på Twitter.
Det kommer altså ikke som den store overraskelse, at Jackinho nu bliver sluppet fra bænken, da den nye britiske kerne indtil videre har leveret og formået at sende fnatic tilbage i top 20.
Organisationen blev mødt af stor kritik, da de ved årets begyndelse hentede AWP-talentet Jackinho, men fortsat lod JW svinge stokken og dermed forsøgte at omskole talentet i hans første tid med holdet.
Selv efter han overtog AWP'en, har hans individuelle præstationer dog været langt fra gode nok, da han i syv ud af 12 turneringer endte med en rating på mindre end 1.00, hvorfor han altså ikke overraskende blev skåret fra.
fnatic stiller med følgende mandskab:
-
KRIMZ
-
Brollan
-
ALEX
-
smooya
-
mezii
-
keita (coach)