device og NIP blev onsdag aften sendt i Lower Bracket af Astralis.

device om Liquid-kaos: "Underligt"

Danskeren kalder det underligt, hvad der i disse dage foregår i Liquid-lejren, hvor flere spillere er ude med riven efter hinanden.

Det er efterhånden stensikkert, at Liquids holdkort kommer til at se anderledes ud efter nytår, og den seneste tid har flere af spillerne været ude og sige åbent, at der skal skiftes ud.

Senest onsdag fortalte FalleN og Stewie2K også, at der var ændringer på vej. Og i et større interview med HLTV var sidstnævnte også ude med riven efter både FalleN, EliGE og Grim.

Liquid er dog stadig at finde i BLAST Premier Fall Final, hvor de fredag står overfor NIP i en vind-eller-forsvind-kamp.

Overfor Dust2.dk kommenterede device onsdag aften den uro, der har været i Liquid på det seneste.

Jeg synes, det er underligt at man har brug for, mens man stadig spiller en turnering sammen, at snakke måske semidårligt om hinanden. Det synes jeg er lidt underligt. Men det er jo deres business. Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal sige til det, siger han og uddyber:

Men jeg føler lidt, det er et hold, der spiller uden pres og løber rundt og spiller meget individuelt. Og de er jo gode individuelt, så de kan godt vinde kampe.

Den megen virak på det amerikanske mandskab gør det dog også svært at forberede sig på kampen, forklarer den danske stjerne.

Problemet er, at forberedelser og så videre er ret nyttelyst i forhold til, hvordan de spiller, fordi de bare spiller super meget tilfældigt. Men planen er, at vi skal slå dem. De er jo et af de hold i turneringen, der har et lineup, som er dødt, siger device.

NIP og Liquid tørner sammen fredag eftermiddag i Royal Arena.

Liquid
2 - 1
Ninjas in Pyjamas
Alle maps
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Canada Keith 'NAF' Markovic 70 - 43 +27 102.2 72.4% 1.44
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 52 - 56 -4 78.0 68.4% 1.07
USA Jake 'Stewie2K' Yip 52 - 53 -1 71.6 67.1% 1.06
USA Michael 'Grim' Wince 47 - 51 -4 64.7 69.7% 0.97
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 40 - 46 -6 55.6 67.1% 0.91
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Nicolai 'device' Reedtz 61 - 52 +9 81.7 61.8% 1.11
Sverige Nicolas 'Plopski' Gonzalez Zamora 48 - 53 -5 87.2 68.4% 1.02
Sverige Hampus 'hampus' Poser 48 - 53 -5 76.2 65.8% 1.00
Danmark Patrick 'es3tag' Hansen 47 - 53 -6 66.2 64.5% 0.94
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 44 - 50 -6 60.6 64.5% 0.89
#1(Med 0 svar)
25. november 2021 kl. 15:16
DH_JanLund
Alt respekt pimp!!!!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.