Brøndby Esport dyster i næste sæson i POWER Ligaens 1. division.

Dominerer divisionen: Rykker direkte op igen

Brøndby Esport rykker for anden sæson i træk direkte op, da de har vist sig overlegne i POWER Ligaens 2. division.

Brøndby Esport kæmper til januar med i POWER Ligaens 1. division, da de for anden sæson i træk sikrede direkte oprykning tidligere på måneden.

Holdet dystede i 2. division A, hvor de blot tabte tre kampe og altså sad tungt på førstepladsen, hvilket også var målet.

Det er dejligt at kunne rykke direkte op. Vi satte os målet om oprykning inden sæsonen gik i gang, og længere inde i sæsonen blev det ændret til direkte oprykning, fortæller BehinDx til Dust2.dk.

Dominerer divisionen

Som bekendt endte Brøndby Esport med sejre i 19 ud af 22 kampe. To af nederlagene gik til Bricksports, der som de eneste formåede virkelig at få skovlen under BehinDx og kompagni.

Derudover mødte de dog ikke den store modstand i 2. division, hvor de runder af med at slå gruppens øvrige tophold Future Gaming og DREAM Alliance ganske overbevisende med henholdsvis 16-3 og 16-4.

Vi var ret skuffede over de kampe, vi tabte. Det er kampe, vi ikke burde tabe men alligevel gør af forskellige årsager. Vi er ellers godt tilfredse med de kampe vi vinder, især til slut i sæsonen hvor vi sætter Future og DREAM på plads.

I løbet af sæsonen foretog holdet en enkelt udskiftning, da de fik Kongoaner ombord, hvilket BehinDx også peger på som sæsonens absolutte højdepunkt.

Udskiftningen fik med det samme en positiv virkning på vores spil og dynamik på holdet. Vi kunne se vores udvikling meget tydeligere efter udskiftningen og Kristian (Kongoaner, red.) passer bedre ind i den spillestil, der bliver indført.

Et skridt nærmere POWER Ligaen

Med startfemmeren på plads er Brøndby Esport klar til 1. division, hvor målsætningen i første omgang lyder på overlevelse, men BehinDx er ikke i tvivl om, at holdet hører til i toppen og på sigt endda i den øverste liga.

Vi forventer i første sæson at vise vores potentiale, og vise at vi kan spille med om top 3 placeringerne. Dog vil målet først være overlevelse. Vi ved fra praccs og kvalifikationer, at vi sagtens kan spille med i toppen af 1. division. En ting er dog praccs, en anden er officielle kampe.

Spiller i med i POWER Ligaen indenfor de næste 2-3 sæsoner?

Ja helt klart. Jeg ser vores potentiale som enormt højt, afslutter BehinDx.

Brøndby Esport består af:

  • Danmark BehinDx

  • Danmark Stecher

  • Danmark Kongoaner

  • Danmark jappanini

  • Danmark foam

  • Danmark Mugge (Coach)

  • Danmark Vincentz (Assistant coach)

#1(Med 0 svar)
23. november 2021 kl. 11:41
7ri
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Up's and Down's men overall en god sæson. det har været fedt at caste jeres kampe, for at se udviklingen.
#2(Med 2 svar)
23. november 2021 kl. 14:27
Dev3X
nemt for kongo og foam, behind bliver bare carryet
#3(Med 1 svar)
23. november 2021 kl. 14:31
BehinD
1v1 crab game
#5(Med 0 svar)
23. november 2021 kl. 14:33
Dev3X
nemeste 1v1 i hele mit liv
#4(Med 0 svar)
23. november 2021 kl. 14:37
Dev3X
klar om 1 time ;)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.