Fierce har tidligere coachet Team Unique, Vega Squadron og Quantom Bellator.

forZe på rov hos danskejet hold

Efter bænkningen af to spillere og fyringen af coachen har det russiske hold nu nogle af erstatningerne på plads.

forZe er nu et skridt tættere på at være fuldtallige igen.

Tirsdag har det russiske hold nemlig præsenteret to nye tilgange, og her har de været på rov hos danskejede Singularity.

Ind er kommet coachen Fierce samt riffelspilleren Norwi, der dermed kun nåede at være Singularity-spiller i lidt over en måned.

Det var nemlig i begyndelsen af september, at Singularitys nye CIS-baserede holdkort blev præsenteret med GuardiaN i spidsen.

Stadig ikke fuldtallige

forZe annoncerede tidligere på ugen, at der skete flere ændringer på holdkortet. Her blev stjernen FL1T bænket, almazer sat til salg og coachen liTTle fyret.

forZe missede kvalifikation til majoren, da de til IEM Fall CIS sluttede sidst i gruppen og dermed ikke skrabede point nok sammen til RMR-regnskabet.

I stedet kommer Gambit, NaVi, Spirit, Entropiq og Virtus.pro til at blive CIS-regionens major-klare hold.

forZe er med de nye tilgange endnu ikke fuldtallige, men for nu består holdkortet af følgende:

  • Jerry

  • zorte

  • KENSI

  • Norwi

  • Fierce (coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.