device og NIP gik hele vejen til IEM Fall 2021.

NIP indtager andenpladsen

device og det svenske mandskab er nu det næstbedste hold i verden.

Ugens opdatering af HLTVs rangliste er endnu en gang rullet ind, og her ser vi blandt andet flere danskere stige i rang.

Først og fremmest er danske device og NIP klatret en plads op ad listen, og er dermed det næstbedste hold i verden, kun overgået af NaVi. Senest så vi NIP udfolde sig på scenen til IEM Fall 2021, hvor holdet gik hele vejen og tog trofæet med hjem.

Dermed har NIP altså overtaget andenpladsen på ranglisten, som ellers har tilhørt Gambit siden midten af juli. Det russiske storhold er nemlig faldet to pladser ned på en fjerdeplads.

Længere nede af listen er også Heroic hoppet to pladser op, hvilket blandt andet skyldes deres gode takter i den netop overståede BLAST Fall Showdown, som desuden sikrede dem en plads i Royal Arena i november.

Også Copenhagen Flames fortsætter den gode stime, for her er det brandvarme hold klatret op på en 14. plads på ranglisten.

Af andre danskere finder vi blandt andre b0RUP og TMB fra MAD Lions, som er sprunget hele 11 pladser op og direkte ind i top-30.

#1(Med 1 svar)
18. oktober 2021 kl. 21:37
Accepted
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
At have mindst én dansker på 12 af de 30 hold vist her må vel siges at være rimelig ekstraordinært. Nu har jeg ikke lavet sådan en optælling før, men det lyder som et tal der sjældent kan være set før for nogen nationalitet.
#2(Med 0 svar)
18. oktober 2021 kl. 22:36
kREZ
nvm læste din kommentar forkert :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.