device var kampens bedste spiller, da NIP vandt finalen.

device vinder IEM Fall

NIP og device kan løfte trofæet på hjemmebane i Stockholm.

NIP vinder IEM Fall 2021 med 3-1 over ENCE i finalen i den svenske hovedstad Stockholm og sejrer dermed på hjemmebane.

De høster samtidig førstepræmien på knap 180.000 kroner, mens ENCE, der er anført af danske Snappi, må nøjes med de 112.500 kroner som tildeles andenpladsen.

Svenskerne kom stærkt fra start i bedst-ud-af-fem finalen, da de med device i front sikrede sejren på deres første mapvalg Overpass. ENCE så dog lige så dominerende ud på deres mapvalg, hvor de sad tungt på føringen efter en 11-4-halvleg, der hurtigt blev omsat til sejr.

Det blev dog ganske tæt på Ancient, der måtte ud i alle 30. runder. Her leverede ENCEs Spinx i den grad varen, men i sidste ende blev det NIP, der kunne ånde lettet op atter takket være en brandvarm device.

Afgørelsen faldt på Nuke, hvor svenskerne sikrede en 11-4-føring på CT-siden for dernæst at vinde pistolrunden efter sidebyttet og hurtigt slukke drømmen for Snappi og kompagni.

Begge hold er sikret en plads ved majoren, hvorfor det altså blot var æren, pengene og selvfølgelig trofæet, der var på spil. device løb desuden med ESLs MVP-trofæ for sin vigtige rolle i sejren.

Ninjas in Pyjamas
3 - 1
ENCE
Alle maps
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Nicolai 'device' Reedtz 88 - 61 +27 90.7 73.7% 1.36
Sverige Hampus 'hampus' Poser 71 - 73 -2 82.2 67.7% 1.10
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 69 - 62 +7 79.7 68.7% 1.08
Sverige Nicolas 'Plopski' Gonzalez Zamora 68 - 58 +10 70.5 74.7% 1.05
Sverige Linus 'LNZ' Holtäng 48 - 70 -22 59.8 61.6% 0.76
ENCE K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Lotan 'Spinx' Giladi 78 - 71 +7 84.4 68.7% 1.14
Paweł 'dycha' Dycha 74 - 73 +1 74.7 66.7% 1.03
Olek 'hades' Miskiewicz 64 - 65 -1 66.9 68.7% 0.97
Joonas 'doto' Forss 54 - 69 -15 73.6 65.7% 0.95
Danmark Marco 'Snappi' Pfeiffer 54 - 68 -14 67.8 66.7% 0.93
#1(Med 3 svar)
10. oktober 2021 kl. 21:38
olsen225
Flot af dev1ce og nip men nøj de mangler en igl med ideer hampus kan skyde godt men er bare ikke god til calls
#5(Med 2 svar)
10. oktober 2021 kl. 22:30
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jeg har det også lidt ambivalent med hampus. Altså på den ene side så elsker jeg at han har det der x-faktor, hvor modstanderne aldrig rigtig ved hvor de har ham, og ja - han kan skyde fra sig.

På den anden side, så synes jeg også at hans calls og strats ikke hænger helt sammen, specielt ikke hvis plan A ikke lykkes.

Og så har jeg det virkelig svært med den spacing de har. Selv når hampus ikke solo lurker, men er sammen med holdet, så er han altid spurtet i forvejen, så de andre har 0 chance for at trade.

På den måde synes jeg han fylder lidt for meget på holdet. Hvis han lykkes med sine solo-plays, så har de et godt map og han har 110 adr, men hvis han ikke lykkes, så er resten af holdet solgt.
#6(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 22:47
Wasin
Jeg syntes faktisk det er et generelt problem for ingame leaders på de forskellige hold. Apex er også virkelig slem til det, og jeg lagde mærke til Snappi også gør det ret tit.

Spacingen er ofte dårlig blandt dem og resten af holdet hvor den kan sidde lige i skabet. Om det skyldes at de bliver for ivrige eller hvad det er ved jeg ikke, men det er noget man bør få styr på i hvert fald da det er forskellen på at spille 3 mod 3 afterplant eller 2 mod 3 f.eks.
#7(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 23:17
olsen225
Hampus minder om blamef god fragger dog er forskellen blamef kan Calle
#2(Med 2 svar)
10. oktober 2021 kl. 21:42
Wasin
ENCE skulle have lukket Ancient ved 13-8, så tror jeg de havde stået med trofæet. Men alt i alt en fortjent vinder. REZ+Device tog lige over på nuke og ancient, hold kæft device rev dem fra hinanden - imponerende.

Og igen imponerende hvordan NiP formår at vinde 4 mod 5 hver kamp. LNZ bottede rundt til endnu et event nu. Nu må de da for fanden snart vågne op, ja det er nok til det her event. Men det er jo ikke nok til en major, og problemet er du hele tiden tvinger de andre til at spille helt op til niveau for at få ham med over stregen også.

Det bliver en spændende major - ENCE kan godt blive et farligt bekendtskab for mange. Spinx+dycha og hades er i hvert fald på et individuelt knaldhøjt niveau.

Jeg har en teori om grunden til de tabte i dag var at ham deres coach skulle gå rundt og give dem knuckles efter hver runde, samtidigt med Snappi gjorde det samme. Man må sgu da blive helt mør i hånden af det når man gør det i en bo5 - det ser også fjollet ud fordi halvdelen af spillerne egentligt aldrig opfatter det så den knucklen hænger ofte længe. STOP IT PLEASE!
#9(Med 1 svar)
11. oktober 2021 kl. 04:07
Bjelanden
Tvivler stærkt på at ENCE tabte i dag, fordi de gav hinanden knuckles. Ikke for at være negativ, meeeen ...
#10(Med 0 svar)
11. oktober 2021 kl. 13:39
Wasin
Det tror du alligevel ikke eller hvad? :D
#3(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 21:54
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Satme et flot run af ENCE! Jeg tvivlede virkelig på det hold her, men Snappi har da virkelig fået skabt noget godt. Det er gj!
#4(Med 0 svar)
10. oktober 2021 kl. 22:11
RAF
Så sejt af ENCE at spille sig i finalen. Det en kæmpe sejr i sig selv... Kom igen!
#8(Med 0 svar)
11. oktober 2021 kl. 00:24
MrBlond
Fed for NIP, Flot af ENCE tho! De har os haft en rigtig god tunering, er spændt og følge dem til Majoren.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.