Der er hele 12 kampe på programmet mandag aften i POWER Ligaen.

Topbrag i vente mandag aften

Der er 12 kampe på programmet i POWER Ligaen mandag aften, hvor flere af topholdene skal i duel.

En ny uge er over os, og det er dermed blevet tid til endnu en omgang kampe i POWER Ligaen.

Aftenen lægger ud med en gentagelse af weekendens semifinale til NPF.

Her skal vi nemlig have MASONIC og Tricked i duel, og der bliver dermed mulighed for revanche til Tricked, der efter to maps måtte se sig slået af blaqs tropper.

Ved weekendens LAN var TOBIZ standin for m4tt, men i aftenens kamp er holdet tilbage i normalt lineup.

Begge hold ligger lige nu i top 6 og ser dermed ud til at komme i slutspillet. Der er dog også andre hold om buddet.

Et af dem er Astralis Talent, der klokken 19:00 tørner sammen med OPAA, der som det eneste hold i POWER Ligaen fortsat er ubesejret.

De to hold krydsede klinger tidligere på sæsonen, og her var det OPAA, der tog sejren.

Astralis Talent kommer dog ind til dagens kamp med et stærkt run til NPF i bagagen, hvor de nåede semifinalen. Det blev dog også et LAN, hvor holdets fodtøj kom i fokus.

Senere på aftenen skal Astralis Talent i kamp igen, når Tricked venter klokken 21:00.

Også CEPTER BITSKINS og AaB brager sammen, ligesom også AGF krydser klinger med både AGF Academy og Esport Harte Martinsen.

Stillingen i POWER Ligaen lige nu:

Aftenen på streamen er som følger:

  • 18:00 - Tricked vs. MASONIC

  • 19:00 - Astralis Talent vs. OPAA

  • 20:00 - AGF vs. Esport Harte Martinsen

  • 21:00 - Astralis Talent vs. Tricked

  • 22:00 - AGF Academy vs. MASONIC

Se kampene på streamen herunder:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.