Heroic reagerer på ESIC's rapport

De norske ejere har offentliggjort et statement, efter ESIC mandag formiddag frikendte spillerne.

Det har haft "omfattende negative konsekvenser" for Heroic at være en del af det offentlige slagsmål, der de seneste måneder har udspillet sig mellem holdet og deres tidligere coach, HUNDEN.

Det skriver holdet mandag formiddag i et statement som reaktion på ESIC's rapport, der frikender spillerne for anklagerne om, at de skulle have været vidende om HUNDENs udnyttelse af coach-buggen sidste år.

Sammen med holdets statement er der også kommet en syv minutter lang video ud, hvor Heroics CEO Joachim Haraldsen sætter ord på den radiotavshed, der har været fra holdet gennem de seneste måneder. Han fortæller, at det til tider har været svært ikke at tage til genmæle.

Det har været virkelig svært at holde vores mund lukket, når spillere er blevet trukket gennem sølet baseret på anklager fra en, der allerede har tilstået at have løjet og snydt. Vi besluttede ikke at tage del i den mudderkastning, HUNDEN startede. Hovedårsagen var, at vi ville være seriøse omkring ESIC's proces og lade ESIC efterforske anklagerne til fulde, siger Joachim Haraldsen.

I Heroics statement skriver de desuden, at der i de kommende dage også kommer et omfattende video, hvor spillerne kommer med et statement.

Hele Heroics statement kan ses herunder:

Efter en lang og grundig undersøgelse, renser ESIC i dag officielt Heroics CS:GO-spillere fra at være medskyldige i HUNDENs udnyttelse af trænerfejlen. I sin offentlige meddelelse konkluderer ESIC, at TeSeS, cadiaN og stavn ikke har nogen sag at svare på, og at de alle skal anses for uskyldige i forhold til den adfærd, der er genstand for HUNDENs påstande.

Vores tidligere træners uretfærdige adfærd og handlinger har haft omfattende negative konsekvenser for vores team og vores organisation. Presset fra medierne og CS:GO-communitiet har været særligt vanskeligt, da vi har holdt os tilbage fra offentlig kommunikation af respekt for ESIC's undersøgelse, den igangværende retssag i Danmark og den generelle følsomhed i denne sag. Som organisation har vi været forpligtet til at håndtere alle aspekter af denne situation med streng professionalisme, integritet og største omhu.

Efter ESIC's meddelelse forventer vi at kunne lægge denne sag bag os. Vi ser også frem til at kommunikere vores side af historien og er klar til at besvare eventuelle udestående spørgsmål fra offentligheden.

En videoerklæring fra vores administrerende direktør, Joachim Haraldsen, udgives i dag og vil blive efterfulgt af en omfattende videoerklæring fra vores spillere i de næste par dage. Heroic er forpligtet til nultolerance over for enhver form for snyd, konkurrencemæssig forseelse eller uetisk praksis i vores organisation, og vil handle øjeblikkeligt i tilfælde af brud.

Siden opkøbet af Omaken Sports (marts 2021) er Heroic en fundamentalt anderledes organisation med nye ejere, en helt ny ledelse, nye store partnere (annonceres snart) og et CS:GO-hold, der er ivrig efter at nå nye højder. Vi glæder os til at se jer alle til PGL Major og BLAST Premier Fall Finals de næste par uger!

#1(Med 0 svar)
18. oktober 2021 kl. 11:54
JawBreaker
Hele den prof CS scenen er jo dybt til grin.
#2(Med 6 svar)
18. oktober 2021 kl. 12:48
arseface
De har ikke taget en skid ansvar for noget undervejs, men hældt lorten over på deres fall guy. Måske det kunne have noget at gøre med folks reaktioner mod den sølle org.
#3(Med 1 svar)
18. oktober 2021 kl. 13:11
Unifite
Hvis de ikke selv mener at have snydt, udover det som Hunden har gjort - hvad skal de så tage ansvar for? Tager du også ansvar for hvis din kammerat på en bytur voldtager en på vejen hjem?
#9(Med 0 svar)
18. oktober 2021 kl. 15:24
arseface
Der er jo forskel på at have en kammerat og have ansatte. Du sammenligner æbler og pærer. Det er udelukkende fordi esport er så umoden en sport at Heroic slipper afsted med dårlige undskyldninger her.
#4(Med 2 svar)
18. oktober 2021 kl. 13:35
bat
Hold kæft en ubegavet kommentar.
#10(Med 1 svar)
18. oktober 2021 kl. 15:26
arseface
Godt at du kan bidrage med nuancer så og ikke bare holder dig til indholdsløse one liners.
#14(Med 0 svar)
18. oktober 2021 kl. 17:39
bat
Tænkte ikke det var muligt at nå frem til noget fornuftigt efter din bemærkning om
at Hunden blot er; Fall guy. Det er jo præcist det modsatte rapporten slår fast..
#17(Med 0 svar)
19. oktober 2021 kl. 00:00
uedzorn
Det lyder ikke rigtigt til at der nogle beviser for det du beskriver: Jeg vil igen igen igen igen igen, rigtigt gerne se de beviser som du må have for at komme med en sådan påstand? Jeg har spurgt efter dette hver gang at nogen har kommer med sådanne udsagn og jeg mangler stadig at modtage reel bevis
#5(Med 0 svar)
18. oktober 2021 kl. 13:36
bat
Spændende hvad konsekvenser dette har i en erstatningssag mod Hunden
#6(Med 0 svar)
18. oktober 2021 kl. 14:20
DH_JanLund
Tror Heroic for det svært som org. Både mht til sponsor og fans. Jeg håber spillerne kan liste derfra stille og roligt. Jeg tror dog ikke de kan smutte samlet uden at omdømmet vil følge med.

Herfra er det i hvert fald slut med supporten.
#7(Med 4 svar)
18. oktober 2021 kl. 14:27
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Synes det hele stinker fælt, men selvfølgelig svært at bevise noget, når det er påstand mod påstand, og at man ikke har noget konrekt bevismateriale.
#8(Med 3 svar)
18. oktober 2021 kl. 14:46
MoX
Der har jo været bevismateriale der frikender Heroic, ellers var de jo ikke blevet frikendt. At haters og drama queens herinde så hellere ser dem slagtet, må jo falde tilbage dem selv og deres uvidenhed. 🤔🥱
#11(Med 1 svar)
18. oktober 2021 kl. 15:31
arseface
Esic er jo ikke en uvildig domstol. De er finansieret af branchen og deres interesse er derfor delvist at der ikke opstår for meget uro og tvivl om 'sporten' og individer er nemmere mål end dem der finansierer dem.
#15(Med 0 svar)
18. oktober 2021 kl. 17:57
bat
Men i endnu højere grad interesseret i integritet da der ellers ikke er nogle forretning tilbage..
#19(Med 0 svar)
19. oktober 2021 kl. 10:30
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ah hva? Hvillke bevismateriale er det du hentyder til her? Det er jo manglende bevismateriale, der gør de ikke bliver dømt - ikke den anden vej rundt. Der er da absolut intet "bevismateriale" der frikender dem. Eneste man har er nogle mistænkte spillere, der siger "de har reageret stærkt på det".
#12(Med 1 svar)
18. oktober 2021 kl. 16:40
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Ifølge ESIC’s rapport er der beviser for, at cadiaN, niko, stavn og HUNDEN efter kampen har siddet på TeamSpeak, og at niko her har hævdet, at HUNDEN havde brugt coach-buggen under kampen.
#18(Med 0 svar)
19. oktober 2021 kl. 00:10
uedzorn
Hvis du læser opringelige nyhed på dust2: Niko har assisteret og vidst at hunden har brugt buggen under omtalte kamp, bagefter fortæller han det til cadian og stavn som ikke tror på ham, og da de finder ud af at det er rigtigt, tager 'stærk afstand' (hvad end det så betyder). Det gør Heroic spillerne skyldige i ikke at rapportere dette til ledelsen, og på den måde få det håndteret, men cadian og stavn har ikke snydt, de har ikke deltaget i snyd, men de har fundet ud af at deres coach + teammate har snydt/bugabused, og taget af stand, men ikke meldt det videre. Som jeg ser er den eneste skyld man kan give dem, at de ikke har fortalt det til ledelsen med det samme.
#13(Med 0 svar)
18. oktober 2021 kl. 16:48
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
"Siden opkøbet af Omaken Sports (marts 2021) er Heroic en fundamentalt anderledes organisation med nye ejere, en helt ny ledelse, nye store partnere (annonceres snart) "

Men, er det ikke noget med at én fra den tidligere ledelse, fortsat har en relativt højtstående titel i den nuværende/ nye organisation? En person der samtidig ad flere omgange var ude og udtale sig i hele sagen omkring hunden og de forskellige beskyldninger? Eller har jeg læst forkert?

"nye store partnere" .. Hvis der er nye store partnere på vej, så tænker jeg ikke at det hele har været så vanskeligt som det ellers kunne lyde til at være. Jeg er dog med på det er en svær størrelse, at være en organisation under beskydning, men - det er vel en del af dét at være på højeste niveau, i enhver branche. Man kommer under beskydning og må håndtere sagen derfra.

Skal helt bestemt have set videoen fra CEO. Det lyder til at være spændende. Så må vi se om hunden så kommer med reelle beviser eller andet, nu ESIC har pure frikendt dem alle, undtagen niko og hunden.
#16(Med 0 svar)
18. oktober 2021 kl. 22:39
zaecole
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Heroic skal bare tie stille nu
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.