Flere danskere jagter plads i Royal Arena
Hele fire danskere kan onsdag spille sig et skridt tættere på LAN-finalerne i Royal Arena.
Efter tirsdagens kampe, hvor Heroic, Dignitas og Complexity alle spillede sig videre, er turen nu kommet til blandt andre G2, der skal først i ilden.
Her møder de kinesiske Lynn Vision, der er nummer 117 i verden, og som er kommet med til turneringen efter afbud fra ViCi, der ellers vandt Douyu Fall Cup, der er den kinesiske kvalifikationsturnering.
Siden har ViCi trukket sig fra turneringen, da de i stedet fokuserede på IEM Fall-turneringen, der løb fra 5. til og med 10. oktober, og derfor kun ville give Lynn Vision én enkelt dag til at rejse.
Danskere i kamp
Efter G2's kamp er der dansk islæt i resten af dagens kampe.
Først skal vi have OG i ilden, når de klokken 15:30 tager imod brasilianske paiN, der for nylig sikrede sig en plads til majoren gennem den nordamerikanske RMR-turnering.
Mens niko, valde og resten af OG kommer til Showdown fra et mislykket gruppespil, så har paiN sikret sig en plads efter sejr til Fragadelphia tilbage i september, hvor Extra Salt blev besejret i finalen.
Vinderen af opgøret mellem OG og paiN kan se frem til at møde Complexity i kvartfinalen.
Dagens rundes af med kampen melllem MAD Lions, der har TMB og b0RUP på holdkortet, og Evil Geniuses.
Nordamerikanske Evil Geniuses sikrede sig for nyligt en plads som Legends til majoren i Stockholm, og de kommer ind til Showdown efter nederlag i BLAST-gruppespillet.
For MAD Lions' tilfælde, så har de slået FunPlus Phoenix i Fantasyexpo EU, der var den europæiske kvalifikationsturnering til BLAST Premier Fall Showdown.
Vinderen af den kamp skal møde vinderen af kampen mellem G2 og Lynn Vision i kvartfinalen, der spilles lørdag.