
Tricked skuffer
Mandagens kampe i POWER Ligaen endte langt fra som Tricked havde håbet, da kiR, kwezz og co. tabte begge holdets kampe.
Først mødte Tricked de forsvarende mestre fra AaB. Kampen måtte helt ud i overtid, før AaB, der var anført af en meget velspillende jarko, kunne juble over den flotte 19-15 sejr.
Derefter ventede CEPTER BITSKINS, som ikke havde imponeret i ligaen hidtil.
Også her måtte Tricked se sig slået, da hug, wAGNR og co. gjorde det onde ved dem og sejrede 16-9.
Tricked er ellers blandt favoritterne til at snuppe titlen i denne sæson, men med blot fire sejre i syv kampe skal holdet til at passe på, da en plads i top 6 og dermed også i slutspillet kan komme i fare, hvis Tricked fortsætter sådan.
I mandagens kampe gik det derimod rigtig godt for både AaB og MASONIC som fortsatte med at sejre og dermed tage vigtige skridt mod slutspillet, mens Spirit og Amiga og Madsport er i store problemer i bunden.
Begge bundpropper tabte også sine to kampe mandag aften.